Hiddensee Island
Hiddensee Island © Tourismusverband Mecklenburg-Vorpommern (Thomas Grundner)

Hiddensee: Det smukke lille land i Østersøen

Hiddensees mangfoldige skønhed ses i de endeløse, hvide sandstrande og de store saltenge, i de vilde, rå klipper og de skønne fyrreskove. En ø i Østersøen, der indbyder til ophold.

Den knap 19 km² store ø Hiddensee, der er en smuk ø vest for Rügen i Østersøen. Det „Söte Länneken“ (det lille søde land), som beboerne kærligt kalder det, udmærker sig ved sit vidunderlige landskab og sin meditative fred. I årenes løb er Hiddensee, som siden 1990 også har været en del af nationalparken Vorpommersche Boddenlandschaft, blevet et populært feriemål i Mecklenburg-Vorpommern. Udryddelsestruede fuglearter som dværgternen finder her et beskyttet yngle- og rastområde lige som traner, gæs, ænder og vadefugle. Fra juni til september kan feriegæster deltage i regelmæssige guidede ture på øen.

Denne specielle blanding af uberørt natur og absolut fred har altid tiltrukket - og det har ikke ændret sig op til i dag - romantiske rejsende, herunder forfattere, poeter, kunstnere og skuespillere, som efter Første Verdenskrigs afslutning grundlagde Hiddensees ry som kunstnernes ø. I dag er øen et populært udflugtsmål for familier, der kan udforske øen til fods, på cykel eller på hesteryg. I de mange hyggelige overnatningssteder på øen føler gæsterne sig godt tilpas, og om aftenen lokker de regionale fiskespecialiteter, bedst paneret eller indbagt eller røget. Havtorn, der vokser overalt på øen forarbejdes her til en fristende havtornkage og til havtornsaft, men efter et solidt måltid er en havtornsnaps at anbefale.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter