Alte Salzstraße
Vælg...

Alte Salzstraße – fra Lüneburg til Lübeck i salthandlernes fodspor

En af de vigtigste handelsveje var engang den ca. 100 km lange "Alte Salzstraße", der gik fra hansestaden Lüneburg, hvor saltet blev udvundet, til hansestaden Lübeck, hvor sildefiskerne brugte det til at salte deres fangst for at forlænge dens holdbarhed, og hvorfra det med skib blev sendt videre til de baltiske lande og Skandinavien.

For os i dag er salt en selvfølgelighed, men i middelalderen var det af allerstørste vigtighed og meget værdifuldt. Ikke uden grund blev det kostbare mineral salt også kaldt "det hvide guld". For at hele landet kunne forsynes med dette værdifulde råstof, var det ofte nødvendigt at transportere det over lange afstande. Salt var grundlaget for rigdommen i de byer, der beskæftigede sig med handel og transport af saltet, hvad enten de udvandt det som i Lüneburg, handlede med det som i Lübeck eller opkrævede told af de vognmænd, der kørte gennem byen, som i Mölln. Den historiske transportvej går fra Lüneburg til Lauenburg, hvor den krydser Elben. Derfra følger den Elbe-Lübeck-kanalen til Lübeck. Langs ruten lokker idylliske landskaber, romantiske landsbyer, kampestenskirker, Stecknitzbådførernes grave og mange historiske seværdigheder som tavse vidner om en lang historie, der minder om salthandlens glansperiode, f.eks. Deutsches Salzmuseum i Lüneburg, skipperbyen og hertugdømmet Lauenburg, Till Eulenspiels by Mölln og Lübeck, der dengang som nu regnes for "porten til Østersøen", og hvor det hvide guld, som blev transporteret ad saltvejen, bragte rigdom og magt med sig. Lüneburgs gamle byport "Holstentor“ og saltpakhuse står som et symbol for denne rigdom og magt.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter