Klosterroute Nordschwarzwald
Vælg...

Kloster-hopping i munkenes fodspor – Klosterroute Nordschwarzwald

Her kan du opleve århundreders klosterhistorie midt mellem gamle agtværdige mure og fornemme forgangne tiders fortryllelse – kombineret med en blanding af livlig opbrudsstemning og moderne livsstil på den ca. 104 km lange klosterrute.

Kloster-hopping lyder noget profant og overfladisk, men i modsætning til den kendte disciplin ø-hopping er der her snarere tale om at bevæge sig fra kloster til kloster i adstadigt tempo. Med Nordschwarzwald som eventyrlig kulisse giver klosterruten fra Alpirsbach til Maulbronn et indblik i nogle vigtige klostres verden. Det tidligere benediktinerkloster i Alpirsbach er med sine 900 års historie i sten et imponerende eksempel på cluniacensisk arkitektur. Lyt til koncerter i klostre og korsgange, eller aflæg et interessant besøg i klosterværksted. Benediktinerklosteret St. Peter und Paul i Hirsau, der engang husede munke og abbeder, præsenterer besøgende for monumenter over klosterets historie, der gør stort indtryk. Her kan du nyde ruinernes fortryllende stemning og klosterspillene i klosteranlæggene. I den afsondrede dal Salzachtal efterlod cisterciensermunkene i Maulbronn et velbevaret gammelt kloster, der over 850 år gammelt og ser ud til at være bygget til evigheden. Klosteret er af enestående skønhed og har udviklet sig fra cistercienserkloster til verdenskulturarv. Ordenspersoner har altid ydet vigtige bidrag til kulturens tilblivelse i Europa. Deres klostres arkitektur er i dag en del af vores kulturarv.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter