Schwäbische Albstraße
Vælg...

Schwäbische Albstraße – myte og drøm

Schwäbische Alb, der steg op af jurahavet for millioner af år siden, strækker sig med sine skiftevis bizarre klippeformationer og bløde kurver tværs gennem Baden-Württemberg. En tur på den ca. 200 km lange rute Schwäbische Albstraße er som en opdagelsesrejse, uanset årstiden.

Her, hvor glødende stenmasse for millioner af år siden hvislede op mod himlen, var Schwäbische Alb et af de mest vulkanrige områder på jorden. I dag er regionens varemærke lysende hvide klippekranse, berømte slægters knejsende borge og imponerende slotte, enebærheder, hvor fårehyrder vogter deres dyr, blide tørdale, dybe kilder og eventyrlige drypstenshuler med deres underjordiske drømmeverdener, kratersøer, religiøse bygningsværker i romansk og gotisk stil og idyllisk bindingsværk. Der findes næppe noget andet landskab i Europa, hvor den geologiske oprindelse fremstår så tydeligt som i Schwäbische Alb. De mange geologiske vidnesbyrd og fænomener, der findes i naturen, gør dette spændende landskab til en unik, naturligt opstået geopark. I dette område kan man den dag i dag finde sjældne fossiler af urdyr og beundre yderst velbevarede eksemplarer på flere museer, hvoraf en del er enestående, også på verdensplan. Den geologiske mangfoldighed, rigdommen på fossiler og specielle geologiske fænomener og ikke mindst det schwäbische køkken har gjort Schwäbische Alb vidt berømt. Benyt dig af de velgørende kræfter i et sundt landskab, ligesom romerne i sin tid gjorde, og besøg de moderne kurbade og kurbyer. For når velværet har bredt sig til alle sanser, og når krop og sjæl er i balance, er det tydeligt at se: Du smiler.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter