Schwäbische Bäderstraße
Vælg...

På rejsen til dig SELV – hjertelig velkommen på kurbadsruten Schwäbische Bäderstraße

På den ca. 180 km lange kurbadsrute Schwäbische Bäderstraße fra Überlingen ved Bodensee til Bad Wörishofen i Allgäu findes følgende stop: forkælelse - være sig selv - drømme - give slip og slappe af. Målet er helt enkelt at føle sig sund og rask. Hvad enten man er til kneipp-kure eller mudderbade, nordic fitness eller aquabiking, kan man være sikker på at finde det rigtige tilbud her, hvor spektret går fra forebyggende sportsprogrammer til helsebringende behandlinger.

Schwäbische Bäderstraße går gennem en yderst varieret og solrig natur. Fra Bodensee med middelhavsatmosfære, over det let kuperede Oberschwaben, gennem det foralpine Allgäu til de majestætiske klippekæmper i Allgäuer Alpen. På ruten findes 9 kurbyer og kurbade, der giver de bedste forudsætninger for at pleje dit fysiske og psykiske velbefindende. De helsebringende elementer giver ny kraft og energi: helbredende naturmudder, dejlig varmt termalvand og Kneipp's holistiske naturmetoder. Termalbadene med deres badelandskaber, hvor det svovl- og fluorholdige termalvand sprudler op til overfladen fra op til 1.800 meters dybde, har ikke blot en terapeutisk, men også en velgørende afslappende virkning. Den tyske præst Sebastian Kneipp opdagede for over 150 år siden, at vand har en særlig helbredende virkning. Så hvis man passer sine Kneipp-kure, er man veltilpas. Hvad enten man befinder sig i Allgäus maleriske landskab eller i Oberschwabens "barokhimmel", bør man ganske enkelt nyde opholdet i ro og mag og lade sig forkæle efter alle kunstens regler.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter