Nationalparken Kellerwald-Edersee ligger lige midt i Tysklands grønne hjerte og grænser mod syd op til Eder-søen knap en halv times kørsel fra byen Kassel. Her findes en af de sidste store sammenhængende løvtræsskove i Mellemeuropa. Den er på ca. 5.700 ha.
I delstaten Hessen finder man nationalparken Kellerwald-Edersee - et enestående naturparadis, der er det smukke resultat af årtiers frednings- og skovhistorie. Her findes hverken gader, veje, bebyggelser eller jernbanespor. Derimod venter der gæsterne mere end 50 bjerge med tæt bevoksning af bøgetræer, afbrudt af dale og enge, som krystalklare bække slynger sig igennem. Et hav af sten og klipper vidner om den sidste istid og omkranses af lysegrønne linde- og egetræer, hvoraf nogle er næsten tusind år gamle. Fugtige slugter med ask og bjergelm samt orkideenge og stier med pinsenelliker præger naturen i nationalparken. De besøgende kan vælge mellem et righoldigt udvalg af spændende guidede ture, vandreture og cykelruter gennem nationalparken. Der er også rig mulighed for at opleve dyrene, skoven, for at fotografere, finde overraskelser, drømme, stille spørgsmål, indånde skovens duft slappe af og fundere. Her i nationalparken Kellerwald kan man opleve naturen i dens oprindelige tilstand og lære at forstå den.
Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.
Antal valgte favoritter