Nationalpark Hamburgisches Wattenmeer
Alle naturlandskaber fra A til Z

Nationalpark Hamburgisches Wattenmeer – kystlandskabets fascination

Nationalpark Hamburgisches Wattenmeer (vadehavet ved Hamburg) ligger i det nordlige Tyskland. Den omfatter en lille øgruppe, der ligger lige ved Elbens munding ud for Cuxhaven og er et beskyttet vadehavsområde på ca. 12.000 ha.

Ved Niedersachsens kyst, direkte ud til Elbens munding ved Cuxhaven, er det tre øer, der præger landskabet i nationalparken "Hamburgisches Wattenmeer" (Vadehavet ved Hamburg), den mindste af de tre vadehavs-nationalparker. De tre øer er den grønne ø "Neuwerk", der har ca. 40 beboere, klitøen "Scharhörn" og den kunstigt anlagte ø "Nigehörn".

På de herlige udflugter i vadehavsområdet kan man lede efter rav. Desuden kan man opleve de enorme kolonier af forskellige ternearter, dværg-, split-, fjord- og havterner. Men ud over disse enestående naturoplevelser i Vadehavet har området også mange kulturtilbud.

Særlig interessant er øen Neuwerks historie, der ifølge bevarede dokumenter har hørt under Hamborg siden 1299. Vejene på øen fører gennem et grønt lille øområde til Wehrturm, forsvarstårnet i Elbens munding, et levn fra hansetiden. Denne bastion var støttepunkt for bekæmpelsen af sørøvere. Til højdepunkterne hører en hestevognstur i vadehavsområdet fra Sahlenburg til den bilfrie ø Neuwerk eller en tur med båd fra Cuxhaven til Neuwerk, hvor der også er guidede ture med emner om fugle, saltenge og vadehav. Her kan man også se en meget smuk ravudstilling.

På vejen fra Neuwerk til Scharhörn krydser man stier langs de tilsyneladende endeløse vadehavsarealer. Den uberørte sandbanke Scharhörn tiltrækker frem for alt besøgende på grund af dens kolonier af havfugle. Ligesom den kunstigt skabte fugleø Nigehörn, som der ikke er adgang til, vækker Scharhörn forundring med sine vældige områder med uberørt natur.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter