Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer
Alle naturlandskaber fra A til Z

Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer – Nordsøkyst med masser af oplevelser

Højt mod nord i Tyskland ved Nordsøkysten i Niedersachsen, ligger Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer (Vadehavsnationalparken i Niedersachsen). Den omfatter vadehavet mellem floden Ems og Elben og de østfrisiske øer ud for kysten.

Oppe i det nordvestlige Tyskland i delstaten Niedersachsen indbyder nationalparken Niedersächsisches Wattenmeer til en tur ud i det enestående vadehavslandskab ved Nordsøen.

Her kan man opleve, hvor betagende naturen kan folde sig ud: De fantatiske landskabsformer, der omfatter de for Vadehavet så typiske saltenge, klinten Geestkliff ved Dangast og "das schwimmende Moor" (den flydende mose) ved Sehestedt, den eneste mose i Tyskland, som ligger uden for digerne.

Udviklingen af den mangfoldige dyre- og planteverden begunstiges af Vadehavets tempererede klima. Til de mere sjældne dyrearter, der findes her, hører gravanden, en af de smukkeste fugle i kystlandskabet. Fra august til september kan man opleve, hvordan de smukke kystfugle ankommer hertil og indtager vadehavet. Også Seehundstation (sælstationen) i Norddeich er et besøg værd.

Foruden de talrige oplevelser i natur og dyreverden findes der også mange andre seværdigheder, der vidner om områdets historie og kultur. For eksempel Wattenmeerhaus (vadehavshuset) i Wilhelmshaven, fyrskibet og Walknochenzaun (hvalknoglehegnet) på øen Borkum, Fischerhausmuseum (fiskerhusmuseet) Norderney, Wasserschloss (vandslottet) Dornumsiel, skibsfartsmuseet Deutsches Schifffahrtsmuseum i Bremerhaven samt det gamle fyrtårn på Wangerooge. De østfrisiske øer er også et besøg værd. Hvad enten man foretrækker badeferien ved de brede strande, en tur med hestevogn til øerne eller en spadseretur gennem saltengene, så har nationalparken det hele. Et afslappende fritidsprogram med mange oplevelser og tid til at slappe af og hygge sig.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter