Nationalparken Sächsische Schweiz
Alle naturlandskaber fra A til Z

Nationalparkregion Sächsische Schweiz – naturskatte fra 100 mio. år

I den østlige del af Tyskland, sydøst for Dresden, ligger nationalparken Sächsische Schweiz, der dækker et areal på over 36.000 ha af sandstensbjergkæden Elbsandsteingebirge, som floden Elben har skabt. Nationalparken indbyder til en opdagelsesrejse tilbage i jordens historie helt til kridttiden.

I Tysklands østligste delstat Sachsen får naturelskere mulighed for at opleve bizarre klippeformationer fra kridttiden, hvis lige ikke findes andre steder i Mellemeuropa. Nationalparken Sächsische Schweiz er præget af klippeformationer, dybt indskårne dale, taffelbjerge og slugter – et enestående landskab i relief.

Her kan man opleve dyrearter, der efterhånden er blevet sjældne, nemlig den store hornugle, fiskeodderen og hasselmusen samt bevoksninger med bregner, laver og mosser, der er opstået som følge af de afvekslende biotoper på et lille område. Vil man have et blik ud over området Sächsische Schweiz, kan man bestige klipperne i nationalparken ad de stejle bjergsider, eller man kan nyde det skønne syn på mere hyggelige ture. Hertil hører turen op på klipperne "Bastei", hvorfra man har en pragtfuld udsigt over Elben. Man kan beundre det imponerende landskab fra vandsiden på en tur i en lejet robåd eller med en af de talrige udflugtsbåde.

Øvrige seværdigheder i regionen omkring nationalparken Sächsische Schweiz er Nationalparkhuset, fæstningen Königstein, klippescenen Rathen, røverborgen Flößersteig, postsøjlen, maleren Canalettos by Pirna og naturligvis den helt enestående by Dresden.

Tilbage til naturen, hvor nationalparken indbyder til vandreture med nationalparkens naturguide eller til en eventyrlig sejltur ind i slugterne med pram. Også de romantiske ture på Elben med en af verdens ældste hjuldampere samt de nostalgiske ture med Kirnitzschtal-banen til Lichtenhainer vandfaldet kan varmt anbefales.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: