For just a few days in the mating season moor frogs turn blue and can be seen in various locations, such as Salem Moor or Grundloser Kolk Lake in Mölln.
Moor frogs – a splash of blue ©Wolfgang Buchhorn
Alle naturlandskaber fra A til Z

Naturpark Lauenburgische Seen - et bakkelandskab fra istiden

Mellem Hamburg, Lübeck og den tidligere tysk-tyske grænse finder man Naturpark Lauenburgische Seen med dybe skove, utallige søer, vådområder og en række kulturmindesmærker.

I den sydøstlige del af Slesvig-Holsten lever mennesker og natur i smuk samklang. I det bakkede landskab, der er formet af istidens gletsjere, har flora og fauna kunnet udvikle sig i det gamle hertugdømme op mod grænsen til det tidligere DDR. Regionen mellem Lübeck og Lauenburg/Elbe med mere end 40 større og mindre søer rummer store naturskatte. En skovandel på 26 procent er i toppen her i den nordlige del af Tyskland. Desuden byder dette kulturlandskab omkring storbyen Hamburg på utallige mindesmærker og kostbarheder fra historie og kunst.

Den fredede, 474 kvadratkilometer store Naturpark Lauenburgische Seen rummer bl.a. de store søer Ratzeburger See og Schaalsee. For os mennesker er de træfpunkter for fritid og vandsport og samtidig stille levesteder for dyr samt rasteområde for trækfugle af europæisk betydning. Naturparken er hjemsted for trane, havørn og en række andre truede dyre- og plantearter.

Hertugdømmet Lauenburg ved Elbe-Lübeck-kanalen er præget af mennesket, og det indbyder til naturoplevelser, sport og rekreation på de mange vandreruter, cykelveje og ridestier. Der er rige muligheder for kanosejlads på vandløbene og søerne. De besøgende kan nyde det regionale køkken i gård-caféerne og gæstgiverierne på landet med vildtsteg og fiskespecialiteter. Og byerne Ratzeburg, Mölln og Büchen gemmer på historiske træk fra Hanse-forbundets middelalder og "Alte Salzstraße" til den nyere histories delte Tyskland. På museerne kan man se værker af Ernst Barlach, A. Paul Weber og Till Eulenspiegel.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter