Naturpark Schwarzwald Mitte/Nord - vild natur og originale smagsoplevelser
Snowshoeing ©Naturpark Schwarzwald Mitte/Nord
Alle naturlandskaber fra A til Z

Naturpark Schwarzwald Mitte/Nord - vild natur og originale smagsoplevelser

Tysklands største naturpark byder dig velkommen! Hos kan du opleve naturen aktivt, f.eks. på cykel og til fods samt smage de typiske Schwarzwald-specialiteter hos naturparkens gæstgivere.

Det typiske kulturlandskab i Schwarzwald med vekselvirkningen mellem omfattende, naturlige skove og åbne eng- og græsområder præger landskabet i Naturpark Schwarzwald Mitte/Nord. Dette landskab indeholder også vigtige levesteder som gletsjersøer fra istiden og moser, der er hjemsted for en række truede dyrearter som odder, spurveugle samt naturligvis den fugl, der er karakteristisk for Schwarzwald, tjuren. Klimatisk er naturparken næsten middelhavspræget mod vest i vindistrikterne i Baden, og næsten skandinavisk på det højeste sted, det 1164 meter høje Hornisgrinde.

Naturparken er et paradis for alle, der vil opleve naturen aktivt – og det på alle årstider! Der er et rigt udbud for de aktive, f.eks. cykling på den 260 km lange cykelrute gennem naturparken, vandreture ad vore specielle oplevelsesruter samt ture på snesko om vinteren. Alle tilbud kan ses gratis i oplevelses-portalen på naturparkens hjemmeside.

Og du skal også smage det ægte Schwarzwald. Prøv de regionale specialiteter hos en af de 50 naturpark-gæstgiverier, og besøg de mange naturpark-markeder om sommeren, eller nyd en brunch på bondegården, der finder sted hvert år den første søndag i august. Smag også lækkerierne med vores regionale mærke "Echt Schwarzwald". Om efteråret og vinteren indbyder naturparken til en række nydelses-messer.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter