Together with neighbouring Uckermark Lakes Nature Park, Stechlin-Ruppinerland Nature Park has the highest density of breeding ospreys in central Europe.
The nature park has the highest density of breeding ospreys in central Europe. ©Naturpark Stechlin-Ruppiner Land
Alle naturlandskaber fra A til Z

Naturpark Stechlin-Ruppiner Land - skovenes og de glasklare søers land!

Landskabet i hjertet af naturparken Stechlin-Ruppiner Land, som digteren og vandreren Theodor Fontane beskrev i slutningen af det 19. århundrede, har bevaret sit udseende til i dag.

Bøgeskove og søer med klart vand er kendetegnene for den 680 kvadratkilometer store naturpark Stechlin-Ruppiner Land i den nordlige del af Brandenburg, 60 kilometer fra Berlin. To tredjedele af naturparkens areal er dækket af skov. Især de store bøgeskove er meget smukke og af stor økologisk betydning. I Tyskland vokser bøgen på mindre end 8 procent af dens oprindeligt areal – i naturparken er det stadig cirka 25 procent. Der er mere end 150 søer i naturparken, herunder mange af de sjældne klartvands-søer. Cirka halvdelen af alle Brandenburgs klartvands-søer, der er fattige på næringsstoffer, ligger i naturparken. Große Stechlin – med et areal på 425 hektar og en dybde på op til 69 meter – er den største og mest betydningsfulde sø i hele det nordtyske lavland. Dens navn er af slavisk oprindelse. Enten fra "steklo” – det betyder "glas" og hentyder til det klare vand – eller fra "-tek", der betyder "strømme, bevæge". Allerede ved moderat vindstyrke rejser der sig bemærkelsesværdigt store bølger på Stechlin-søen. Søen har desuden lånt sit navn til digteren Fontanes sene værk "Der Stechlin", og den er Brandenburgs næststørste fredede naturområde. Man kan fiske og bade i næsten alle søerne. Farvandene i floderne Havel og Rhin samt Rheinsberg-søerne er særlig velegnede til kanosejlads. Man kan sejle med turbåde fra bl.a. Rheinsberg, Fürstenberg/Havel og Neuruppin. Man kan gå til fods rundt om næsten alle søerne i naturparken. Også en vandretur på den 250 km lange Ruppiner-Land-Rundwanderweg kan anbefales.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter