Naturpark Thüringer Wald ©Verband Naturpark Thüringer Wald (Kurgesellschaft Tabarz)
Naturlandskaber fra A til Z

Discover your favourite spot

Naturpark Thüringer Wald – i Tysklands grønne hjerte

Ensomme bjergskove, blomstrende bjergenge, hemmelighedsfulde moser, kilder og vandløb møder den, der søger rekreation i Naturpark Thüringer Wald. Vandrere kan udforske landskabet på den 170 kilometer lange Rennsteig, Tysklands ældste, lange vandrerute. Ruten langs højdedragene er endnu i dag en af de mest populære vandreruter i landet.

Bilisterne kan opleve naturparken på den 450 kilometer lange Naturparkroute Thüringer Wald. Den fører ikke blot gennem et enestående landskab, men også til mange kulturelle attraktioner som det monumentale Wartburg – i dag UNESCO-verdensarv – det romantiske slot Altenstein og den tilhørende landskabspark, Inselberg og VM-regionen Oberhof. De eventyrlige fe-grotter i Saalfeld fortryller gæsterne med farvestrålende drypsten og glitrende, underjordiske søer. Udsigtsruten Schwarzatal indbyder til at bruge fødderne og til at nyde de vidunderlige panoramaer.

Rundt om i parken kan man i 13 informationscentre få forklaret landskabets historie og få vejledning om vandreruter, aktivitetstilbud og overnatningsmuligheder. De besøgende får også informationer om arrangementer og udstillinger med lokale attraktioner.

Den, der søger inspiration i landskabet, kan finde det på en kreativ ferie på landet. Udbudet af muligheder strækker sig fra atelierboliger, pensioner og hoteller med kreative tilbud over Creativ-Hof, filtarbejde, træskærere, et besøg på en kunstskole eller hos kunsthåndværkere med workshops om glaskunst, keramik, porcelænsdesign, porcelænsmaleri eller fremstilling af dukker til dukketeatre og til mulighederne for egne kunstneriske udfoldelser i programmerne på museer, kurser samt seminarer om naturlægemidler og urter eller en tegneskole.

Med et THÜRINGER WALD CARD får de besøgende en guide til oplevelser samt rabatter hos mere end 330 fritids-, wellness- og gastronomiske udbydere, museer, grotter og direkte udbydere af regionale produkter, lige fra Hörschel an der Werra og til Saaletalsperren (dæmninger ved Saale-floden).

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: