Natur- und Geopark Vulkaneifel ©Natur- und Geopark Vulkaneifel

Discover your favourite spot

Natur- und Geopark Vulkaneifel – på rejse i vulkanernes og kraternes land

Enorme eksplosioner og ild fra klodens indre har i fortiden sprængt huller i jorden og skabt bjergene i Vulkaneifel. For 10.900 år siden dannedes Ulmener Maar her – Tysklands yngste vulkan.

Vidtstrakte højdedrag, tætte skove, klare vandløb, duftende enge og idylliske landsbyer – området Vulkaneifel er en vidunderlig ferieregion, som ikke kan tænkes mere fredelig. Men under overfladen er der ikke kun stilhed. De enorme kræfter, som i fortiden skabte dette fortryllende og til dels også barske landskab, er stadig aktive.

Ild og vand har formet Vulkaneifel, og gør det stadig den dag i dag. De hidtidige efterladenskaber er imponerende: cirka 350 større og mindre vulkaner, kratersøer, lavastrømme og utallige mineral- og kulsyrekilder. Men jordens historie i Vulkaneifel byder på mere endnu: sandsten, tropiske bjergkamme og mægtige aflejringer fra havet fortæller om både rolige og urolige epoker i de seneste 400 millioner år.

Ikke mange regioner på Jorden giver mulighed for et lignende klart og fascinerende indblik i deres opståen og nedbrydning. Det gør Vulkaneifel til en værdifuld naturarv, og området er da også udpeget som European Geopark, der er en del af det UNESCO-støttede Global Geopark Network. Området blev udpeget som naturpark i 2010.

Geo-museer afslører videnskabelige fænomener. Omhyggeligt udvalgte cykel- og vandreruter leder gæsterne til de mange skatte i dette fascinerende landskab. Certificerede guider formidler entusiasmen på spændende oplevelsesture, der indbyder til at smage og nyde, at vandre og hike, at køre på cykel og mountainbike, at udforske og at opdage – i det afvekslende landskab blandt kratere og vulkaner.

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: