Naturpark Flusslandschaft Peenetal ©Naturparkverwaltung

Discover your favourite spot

Naturpark Flusslandschaft Peenetal – oplevelser på land og til vands

Enestående i Europa og mere end en rejse værd – Peenetal i det nordøstlige Tyskland. Her føler havørne, bævere og lignende sig hjemme i et antal, der ikke findes magen til andre steder i Vesteuropa.

Peene-flodens dalsænkning, der præger Naturpark Flusslandschaft Peenetal, er med 200 kvadratkilometer et af de største, sammenhængende lavmoseområder i Mellem- og Vesteuropa.

Hjertet i dette betagende naturlandskab er Peene-floden, der løber fra Kummerower See i hjertet af Mecklenburg-Vorpommern og 85 kilometer ud til Østersøen. I den brede flodmunding ligger hansestaden Anklam øst for Peenes udløb. Den er en del af Oder-deltaet og dermed et vildnisområde uden sin lige. Nogle sumpplanter og dyr i Peene-dalen findes ikke andre steder i Tyskland og udbreder sig herfra.

Når man sammenligner floddalene i det nordøstlige Tyskland, opdager man hurtigt, at Peene-dalen er den, der har bevaret mest af sin oprindelige natur – hvilket er årsagen til dens betydning langt ud over regionen, for hele Europa. De besøgende kan opleve istids-floddalen på bæredygtig vis på et stort antal guidede oplevelsesture på en soldrevet båd, i kano, på mosevandringer eller på cykel.

Netværket af udbydere til turister, "Abenteuer Flusslandschaft" (Flodlandskabets eventyr), har fået tildelt udmærkelsen den europæiske turismepris EDEN Award for deres bæredygtige tilbud – som den hidtil eneste tyske prismodtager. Ud over dagsture kan man også booke hele ferierejser i Peene-dalen, fra en syvdages padle-tur over en flåde-ferie og til en romantisk rejse.

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: