Naturpark Lahn-Dill-Bergland - vandre- og cykelture med udsyn
Picnicking on Schönscheid hill near Bad Endbach ©Naturpark Lahn-Dill-Bergland

Naturpark Lahn-Dill-Bergland - vandre- og cykelture med udsyn

Naturpark Lahn-Dill-Bergland ligger omkranset af floderne Lahn og Dill midt i hjertet af Hessen. Her finder de vandreglade et fremragende net af første klasses vandreruter med 20 forskellige ture.

Høje klipper indbyder til klatring, en panoramarute fører dig på bløde stier gennem skov og eng langs sprudlende bække gennem det blide, mellemhøje bjerglandskab. 19 certificerede rundture er særdeles velegnede som halv- og heldags vandreture. Desuden forbinder Lahn-Dill-Bergland-stien (90 km) mange af naturparkens højdepunkter på en flerdages vandretur.

Cykelentusiaster kan opleve den første ADFC-certificerede RadReiseRegion helt for sig selv, borte fra de trafikerede turist-veje. Både romantiske ture gennem dalene og krævende bjergetaper på et veludbygget net af cykelruter indbyder til at besøge en række attraktive udflugtsmål som historiske bindingsværksbyer, Aartal-søen samt slotte og borge. Naturparken kan også udforskes på hesteryg! Det afvekslende landskab i Lahn-Dill-Bergland sikrer ren nydelse til hest, og vejnettet med få begrænsninger for ryttere giver optimale forudsætninger for dejlige rideture i regionen.

Du kan opleve naturparken levende sammen med naturparkvejledere. For eksempel på en spændende guidet tur gennem Hauberge - det er en bæredygtig skovbrugsform, som endnu holdes i hævd i naturparken. Søen Aartalsee er et enestående fredet naturområde, som giver rastemuligheder for mange sjældne fuglearter som vibe, engpiber og nilgås. Men den tilbyder også vandsportsfolk mange afvekslende oplevelser.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter