Naturpark Saar-Hunsrück – i Europas hjerte mellem Mosel og Rhinen
Breathtaking view of the Saar Bow near Orscholz. ©Projektbüro Saar-Hunsrück-Steig

Naturpark Saar-Hunsrück – i Europas hjerte mellem Mosel og Rhinen

Det rigt facetterede natur- og kulturlandskab i naturparken i det område, hvor de tre lande Tyskland, Frankrig og Luxemburg mødes, strækker sig ind i de to delstater Rheinland-Pfalz og Saarland på et areal på 2.055 km2.

Lige fra højdedragene i Rheinisches Schiefergebirge i Hunsrück, 600-816 m over havet, og til de solrige vinbjerge ved floderne Mosel, Saar, Ruwer og Nahe har naturen i løbet af jordens udvikling skabt mærkværdige klippeformationer, dybe floddale og maleriske landskaber. Her er det især Hangbrücher/Moore i Hunsrück samt imponerende klippe- og stenformationer i muslingekalk, sandsten, skifer, taunuskvartsit og vulkanske stenarter, der gør indtryk.

En artsrig flora med egne dækket af narcisser, arnika, orkideer og spredte frugttræer, store skove samt strukturrige hække og markskel er levesteder for isfugl, guldsmed, vildkat, bæver og hjort.

Regionen har masser at byde på, lige fra kulinariske strejftog, eventyr-ekskursioner, trekking- eller flod-cykelture og til vandreture på Saar-Hunsrück-Steig, Tysklands bedste fjernvandrerute, samt en række kvalitets-vandreruter. Vandrerne på ruten og stierne "Traumschleifen Saar-Hunsrück" vil opleve afvekslende landskaber, vidunderlige udsigter, henrivende naturjuveler, kunstskatte og stilhed på strækningen fra Øvre Model ved Perl via det nationale geotop "Saarschleife" og ædelstens-byen Idar-Oberstein i det vildt-/romantiske Hunsrück samt i romerbyen Trier.

Lige så afvekslende som landskabet er også de gastronomiske nydelser: "Schnäägische Naturpark-uger" med de såkaldte Bettsäächer-dage, ramsløg- og svampeuger, viez-, æble- og vinfester, Hochwälder kartoffel-dage & vildt-uger …

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter