UNESCO-biosfærereservat Bliesgau: Kirkeugler
UNESCO-biosfærereservat Bliesgau: Kirkeugler ©Tourismus Zentrale Saarland (Günther Kopp)
Naturlandskaber fra A til Z

Discover your favourite spot

UNESCO-biosfærereservat Bliesgau – orkideernes land og livskunst

UNESCO-biosfærereservat Bliesgau fortryller med orkidéenge, bøgeskove, sjældne dyrearter og et karakterfuldt flodeng-landskab. Her kan du lade op på cykel, på el-cykel, til fods eller med hestevogn.

UNESCO-biosfærereservat Bliesgau ligger i det sydøstligste hjørne af Saarland ved grænsen til Frankrig, og på grund af det blødt bakkede landskab kaldes det også Saarlands Toscana. Den skønne natur indeholder en række specialiteter.

Et paradis for truede dyrearter
80 procent af Saarlands kirkeugler, der er i fare for at uddø, lever i dette biosfærereservat. Også den truede, orange-brunt skinnende sommerfugl hedepletvinge har fundet et paradis her. Sidst, men ikke mindst, kan man i denne region beundre utallige typer af blomsternes dronning – orkidéen.

På sporet af historien
Der er også interessante tilbud for de kulturinteresserede. De finder talrige muligheder for at finde spor fra fortiden i regionen. I mange byer i dette gamle område, hvor mange folkeslag har slået sig ned i tidens løb, er der spændende vidnesbyrd fra tiden med romerske og keltiske beboelser.

Har du lyst til at vandre, cykle eller ride?
På to ruter, der indgår i den klassiske Jakob-pilgrimsrute, kan vandrere nyde de flotteste udsigter. På cykelruten Saarland-Radweg eller cykelrutenettet Velo vis à vis oplever man den tysk-franske charme og livsstil. Til de lidt mere krævende ture lønner det sig at leje en elcykel. Dem, der virkelig kan holde sig i sadlen, kan opleve Bliesgau højt til hest.

Gastronomiske nydelser, der smelter på tungen
Feinschmeckere sætter pris på den kulinariske kultur, der med kokke i topklasse og arrangementer som „Bliesgauer Lammwoche“ er blandt den bedste i hele det tysk-franske sprogområde.

UNESCO-biosfærereservat Bliesgau

Specialiteter

  • Kirkeugler, sommerfugle, orkidéer


Aktivitetstilbud
Vandreture, kulinariske arrangementer, cykling, ridning, ture i hestevogn

Landskaber
Blide bakker, enge med frugttræer, vandløb

Kontaktperson for handicapvenlige tilbud
Kirsten Schwarz
e-mail:
Tlf.: +49 (0)6841 1047174

Rejsen dertil
Nærmeste ICE-banegård og nærmeste storby: Saarbrücken (30 km)

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: