Bad Harzburg

Bad Harzburg – kilden til sundhed

Sole-Therme i Bad Harzburg springer fra en dybde på 840 meter, og er i kraft af sit helsebringende, naturlige saltvand enestående i Harzen. Denne kurby er blandt de tre top-kurbade i Niedersachsen.

Det kan ikke undre, for Bad Harzburg har meget at byde de besøgende. Den er ikke blot et af de smukkeste indenlandske kurbade i Nordtyskland, den yder også velgørende helende kraft med sine syv kilder. Det saltholdige vand i Bad Harzburg har været udvundet lige siden det 16. århundrede, og siden det 18. århundrede har disse helbredende kræfter været udnyttet til terapeutiske formål. Det vigtigste helsemiddel i behandlingerne er her termal-svovl-sulfat-saltvandet fra Johann-Albrecht- og Dr.-Harras-Schneider-kilderne. Det er karakteriseret ved sit lave indhold af svovl, og det benyttes især af kurklinikkerne og i Sole-Therme. Gigt, holdningsskader, astma og kronisk bronkitis – disse og mange andre indikationer påvirkes positivt af det saltholdige vand i Bad Harzburg. Saltvandet har en temperatur på 24 °C, når det kommer op, og det opvarmes derefter til 32 °C. I Bad Harzburgs Sole-Therme kan legeme og sjæl rigtig slappe af og hente nye kræfter. Også naturvenner kan opleve afvekslende ferier i Bad Harzburg. Mulighederne for at tilbringe fritiden i pagt med naturen er faktisk uudtømmelige. Beliggenheden i Nationalpark Harz indbyder til lange vandreture. Alle gæster bør i hvert fald én gang nyde udsigten fra Harzens højeste bjerg, Brocken (Bloksbjerg) og lære det lokale plante- og dyreliv at kende. Dem, der kan lide at shoppe, kan gå på opdagelse i de mange butikker i Bad Harzburgs fodgængerzone og afrunde deres ferieophold på denne måde.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter