Bad Schandau
Sundhedsrejser

Helsekurbade & kursteder i Rejseland Tyskland

Bad Schandau: Kneipp-kuren skaber bevægelse i livet

Bad Schandau er en traditionsrig kurby i Sächsische Schweiz. Allerede i Sebastian Kneipps levetid blev der her etableret en kuranstalt, der fulgte principperne i hans naturbaserede levevis og helseforskrifter.

En sundhedsferie Bad Schandau er i særklasse, for her finder man foruden de lokale kurfaciliteter også klinikker med det nyeste udstyr langs Elbens bred, som helliger sig behandling af en række forskellige lidelser. Gæsterne oplever en helt speciel stemning i Kurpark, hvor der stadig findes træer fra 1873. I Bad Schandau finder man foruden den smukke og rekreative natur også små arkitektoniske highlights. I 1903 lod hotelejeren Rudolf Sendig en række prægtige trævillaer i den såkaldte Landhausstil opføre på et plateau, og han anlagde vidunderlige spadserestier. Husene i denne villakoloni blev bygget efter tidens mest moderne principper. Således var de udstyret med elektricitet og indlagt vand, og de imponerer endnu i dag med deres elegance.

Et andet highlight i Bas Schandau er Toskana Therme, et kurbad med en række forskellige wellnesstilbud. Den rene afspænding finder man i saltvandsbassinet, der er et stærkt saltholdigt svømmebassin, hvor man kan slappe fuldstændigt af eller tilbringe en behagelig afslutning på en anstrengende dag. Afspændingen intensiveres af Liquid Sound, der er musik, der afspilles via specielle højttalere i bassinet, og et lys- og farveshow, der projiceres op på loftet. Massagebehandlinger, bade og kosmetiske behandlinger afrunder det omfattende tilbud.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter