Garmisch-Partenkirchen
Sundhedsrejser

Helsekurbade & kursteder i Rejseland Tyskland

Garmisch-Partenkirchen – barsk skønhed og kurby i Premium Class

Blid motion, sund luft og vidunderlige omgivelser – det er noget, der gør godt. Det er ikke så mærkeligt, for Garmisch-Partenkirchen er et af de femten kursteder med helseklima i Tyskland, der hører til i Premium Class.

Her er den sunde luft kun en lille del. Den, der tager til Garmisch-Partenkirchen, mødes af et individuelt afstemt program til at komme i form og holde sig i form. Kurspecialiteten er her den helseklimatiske motionsterapi, der er udviklet specielt til Garmisch-Partenkirchen af Ludwig-Maximilians-universitetet i München. Princippet er enkelt: Motion i den friske luft bringer dig i form! Læger beregner gæsternes individuelle belastningsevne, og på basis heraf udvælger klimaterapeuter vandreruter, der er afpasset hertil. Den helseklimatiske motionsterapi udfolder især sin virkning ved svagt immunforsvar, for højt eller for lavt blodtryk, koronare hjertesygdomme, stofskiftesygdomme, sygdomme i bevæge- og støtteapparatet samt åndedrætsorganerne og huden. Men også den, der er kernesund, kan foretage vandreture i det helsebringende klima og nyde den velgørende virkning. Der tilbydes regelmæssigt klimaterapeutiske vandreture ad de 300 kilometer markerede vandre- og højdekurstier på afvekslende ruter i det med vidunderlige landskab. Tysklands højeste bjerg, Zugspitze, er med sine 2.962  m også en stor seværdighed. Fra terrassen ved bjergstationen kan man nyde en udsigt, der tager vejret fra en, over fire lande og mere end 400 bjergtoppe. Skiområdet Garmisch-Classic byder på alpin skiglæde, der opfylder alle krav. Her oplever vintersportsfolk varierende pister på tre skibjerge på baggrund af en enestående bjergkulisse.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter