Seeheilbad Heringsdorf
Sundhedsrejser

Helsekurbade & kursteder i Rejseland Tyskland

Seeheilbad Heringsdorf – lad sjælen finde ro, nyd klimaet og slap af

Heringsdorf, der ligger på øen Usedom, er blandt de største og ældste havbadebyer på øen. Kommunen fik i 2008 tildelt „PREMIUM THALASSO EUROPE“ AWARD, som dokumenterer det høje niveau i behandlingerne.

En cirka ti kilometer lang strandpromenade forbinder Heringsdorf med nabobyerne Ahlbeck og Bansin. De tre såkaldte Kejser-kurbade gør endnu i dag indtryk med fascinerende arkitektur og storslåede parkanlæg – en erindring om svundne tider, hvor også højadelen holdt ferie her. Et specielt træk ved kurbadet er dog også den maritime placering ved Østersøens bred og de omfattende tilbud, der udnytter havets kræfter til terapeutiske formål. Thalasso-behandlinger beskæftiger sig med at udnytte havets, luftens og klimaets sundhedsfremmende virkninger på mennesket samt brugen af disse egenskaber til forebyggelse, terapi og rekreation. Ferie ved havet og en topmoderne thalasso-kur: Hvad kan være mere vidunderligt for ens velbefindende?

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter