Ved Liepnitzsee
Ved Liepnitzsee ©TMB-Fotoarchiv (Steffen Lehmann)

66-Seen-Weg - når det fjerne er så nært

På 66-Seen-Weg kan man opleve oplandet omkring Berlin på en stor rundtur. En vandrerute omkring metropolen, midt i Brandenburgs skønne natur.

Den berømte tyske forfatter Theodor Fontane beskrev allerede for 150 år siden omgivelserne omkring Berlin. I det 21. århundrede er det bedst at foretage disse "Vandringer gennem Mark Brandenburg" på ruten 66-Seen-Weg. Men bare rolig. Den mere end 400 kilometer lange vandretur skal ikke nødvendigvis vandres i ét stræk. Forbindelserne mellem 66-Seen-Weg og Tysklands hovedstad er perfekte. Fra næsten alle etaperne kan vi igen være i Berlins centrum på 45 - 60 minutter. Med 66-Seen-Weg kan man kombinere en underholdende storbytur og en fantastisk vandretur.

Selvom Østersøen er langt borte, er vand et betydningsfuldt islæt på 66-Seen-Weg. Det er ikke kun de talrige søer, der er en oplevelse. Også sumpene, bækkene og floderne Spree og Havel bidrager til vandreglæden. Det er videnskabeligt godtgjort, at vandring langs vand gør alle mennesker lykkelige.

Men kulturen kommer heller ikke til kort på 66-Seen-Weg. Vi går gennem Potsdam og beundrer slottet Sanssouci, slottet Cecilienhof og den "lille" Brandenburger Tor.

66-Seen-Weg indebærer afslappet vandring i et fladt terræn, og på de mange grusveje kan vi nyde det vide udsyn over marker og enge. Og når vi efter dagens vandring finder et værtshus, ved vi, at der er én ting, der passer: Det fjerne er så nært – på 66-Seen-Weg.

TIP: Fra Biesenthal til Wandlitz

Manuel Andrack, redaktør, moderator, skribent og vandre-blogger:
„Etapen fra Biesenthal til Wandlitz i Naturpark Barnim er fuld af overraskelser: landskaber med flodenge, dejlige skove, eventyrlige badesøer og en rigtig slugt. Og til slut et forfriskning i Wandlitz.“

Oversigt: 66-Seen-Weg

Start/mål: Potsdam

Længde: 416 km

Antal etaper: 17

Højder: Laveste punkt 26 m, højeste punkt 151 m

Rutens karakter: 79 % uberørt natur, 9 % asfalteret, 12 % andet, f.eks. markveje

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: