På vej til toppen med Brockenbahn
På vej til toppen med Brockenbahn ©DZT (Michael Neumann)

Harzer-Hexen-Stieg - vandring på kosten

Vi følger heksenes rute: Bergwerk Rammelsberg, den gamle bydel i Goslar og Oberharzer Wasserwirtschaft Harzer-Hexen-Stieg er utroligt afvekslende 97 kilometer gennem Nationalpark Harz. Afsted, på kosten til Bloksbjerg…

Vi starter i Osterode og vandrer ad gamle handelsruter, hvor man tidligere transporterede jernmalm. Vi kan bese det gamle anlæg Oberharzer Wasserwirtschaft, der ligger lige ved Hexen-Stieg. Dette vandføringsanlæg forsynede minerne i Harzen med vand. Minedrift var tidligere særdeles vigtig i Harzen. Vi ser flere besøgsminer langs ruten.

Omkring Torfhaus går vi gennem vidtstrakte moseområder på stier af trækævler. Det er en smule uhyggeligt, og det er indledning til den mystiske stemning på Bloksbjerg.

Ifølge hekse-myterne mødes heksene med deres koste på Bloksbjerg på Valborgsaften. Det har også Goethe skrevet om i "Faust". Vi vandrer ad Goethe-stien op på Brocken (Bloksbjerg), det højeste bjerg i Harzen. Herfra har vi en fantastisk udsigt – hvis vi er heldige. For toppen henligger i tåge 300 dage om året. Herfra fører Harzer-Hexen-Stieg ned ad bjerget gennem fascinerende skove. Måske kan vi være heldige at se Brockenbahn, som stadig kører med sorte damplokomotiver.

Sluttelig når vi ned i Bodetal og vandrer over Teufelsbrücke (Djævlebroen – djævelen har altid været heksenes kammerat) mod Thale. Harzer-Hexen-Stieg er en tidsrejse tilbage til middelalderens myter.

TIP: Dalen Bodetal

Manuel Andrack, redaktør, moderator, skribent og vandre-blogger:
„Bodetal ved Thale er sidste etape på Harzer-Hexen-Stieg. Jeg holder meget af denne vilde, romantiske dal. Vi kan tage et hvil i Gasthaus Königsruhe, en af Tysklands dejligste ølhaver“.

Oversigt: Harzer-Hexen-Stieg

Start: Osterode

Mål: Thale

Længde: 94 km

Antal etaper: 5

Højder: Laveste punkt 183 m, højeste punkt 1.036 m

Rutens karakter: 41 % uberørt natur, 9 % asfalteret, 50 % andet, f.eks. markveje

Præmieret vandrerute

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: