Saxon Switzerland, the Wehlnadel and Bastei rock
Saxon Switzerland, the Wehlnadel and Bastei rock ©Tourismusverband Sächsische Schweiz e.V. (Philipp Ziegler)

Malerweg - en romantisk vandrerute i Elbsandsteingebirge

Malerweg er en af Tysklands smukkeste vandreruter, idet den fører gennem det eventyrlige landskab i Sächsische Schweiz.

I Elbsandsteingebirge fortrylles vi af de imponerende sandstensklipper, de vide udsigter over Elben og de såkaldte Tafelberge – en malerisk vandreglæde. Romantiske malere som Caspar David Friedrich opdagede allerede tidligt Elbsandsteingebirge som en gigantisk kulisse. I det verdensberømte maleri "Vandrer over tågehavet" ser vi en vandrer bagfra, støttende sig til en stok, som skuer ud over de forrevne klipper. Men også Hollywood har fundet motiver på Malerweg. Filmene "Eventyrerne om Narnia", "Cloud Atlas" og "Grand Budapest Hotel" er optaget i Elbsandsteingebirge.

Malerweg er også speciel, fordi den indeholder mange sportslige afsnit. For at komme til udsigtsplatformen ved Schrammsteine skal man klatre ad stålstiger, og ved Affensteine skal man krybe gennem et hul i klippen som en abe. I de snævre dale og på bjergtoppene frister hyggelige bjergkroer med kølige drikke. Særlige highlights er Lichtenhainer vandfaldet og fæstningen Königstein, der kan besøges. Også den gamle bydel i Pirna og kurbyen Bad Schandau er særdeles seværdige. Trafikforbindelserne i Elbsandsteingebirge er optimale: S-banen til Dresden, færger og vandrer-rutebåde bringer vandrerne til deres respektive etaper på Malerweg.

TIP: Bastei med videre

Manuel Andrack, redaktør, moderator, skribent og vandre-blogger:
„Hvis man kun har en enkelt dag til rådighed, bør man vandre strækningen fra byen Wehlen til kurbyen Rathen. Her kan man se den verdensberømte klippeformation Bastei og komme tilbage til Elben via klipperne ved de såkaldte Schwedenlöcher“.

Oversigt: Malerweg

Start/mål: Pirna

Længde: 112 km

Antal etaper: 8

Højder: Laveste punkt 112 m, højeste punkt 551 m

Rutens karakter: 78 % uberørt natur, 16 % asfalteret, 6 % andet, f.eks. markveje

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: