Burg Pfalzgrafenstein
Burg Pfalzgrafenstein ©Rheinland-Pfalz Tourismus GmbH (Dominik Ketz)

Rheinsteig - vandring på højt niveau

Rhinen, som tyskerne kærligt kalder "Vater Rhein", har været omgærdet af myter i århundreder. Floden selv, borgruinerne og klipperne har inspireret generationer af malere og digtere til romantiske kunstværker.

I en tysk vise spørges der: Warum ist es am Rhein so schön? (Hvorfor er der så smukt ved Rhinen? Svaret leveres af landskabet. Floden, der baner sig så karakterfuldt vej gennem den midterste Rhin-dal, er i en klasse for sig. Klipper som Loreley, borge som Marksburg og romantiske byer som Kaub og Rüdesheim fuldender det afvekslende natursceneri. Derfor har Oberes Mittelrheintal også været UNESCO verdensarv siden 2002. En verdensarv, som man kan nyde i vandrestøvler.

Rheinsteig-ruten er en af de mest populære vandreruter i Tyskland. På højre bred af Rhinen kan man opleve myterne omkring den berømte flod mellem Wiesbaden og Bonn. Denne vandrerute byder på alt, hvad der karakteriserer en fremragende rute. Den er virkelig en fem-stjernet naturoplevelse. Men en vandring ad Rheinsteig er også helt igennem en sporty sag. Flere gange skal man krydse dybe sidedale. Mange af etaperne på Rheinsteig har lige så mange meters højdeforskel, som hvis man var i Alperne. Men man kan udmærket gå turen i mindre afsnit. I Rhin-dalen kan man altid komme tilbage til sit udgangspunkt med tog eller skib uden problemer.

Noget af det dejlige ved Rheinsteig er, at næsten hver eneste etape af ruten er noget for sig selv. Uanset om det drejer sig om Rheingau mellem Wiesbaden og Rüdesheim, den snævre Mittelrheintal eller Siebengebirge. Men man skal give sig tid på denne præmierede vandrerute. Tid til udsigterne, tid til de kulturelle highlights langs ruten som Niederwalddenkmal og Drosselgasse i og ved Rüdesheim – og naturligvis tid til vinen fra Rhinen.

TIPS: Drachenfels og Deutsches Eck

Manuel Andrack, redaktør, moderator, skribent og vandre-blogger:
„Jeg holder meget af at sidde i ølhaven på Drachenfels og betragte "Vater Rhein". Men det er næsten endnu bedre at drikke en øl i ølhaven på fæstningen Ehrenbreitstein i Koblenz. Med den enestående udsigt til Deutsches Eck, hvor Mosel løber ud i Rhinen.“

Oversigt: Rheinsteig

Start: Wiesbaden

Mål: Bonn

Længde: 320 km

Antal etaper: 23

Højder: Laveste punkt 51 m, højeste punkt 356 m

Rutens karakter: 45 % uberørt natur, 15 % asfalteret, 40 % andet, f.eks. markveje

Præmieret vandrerute

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: