Udsigt til Saar-sløjfen
Udsigt til Saar-sløjfen ©Tourismus Zentrale Saarland GmbH (Eike Dubois)

Saar-Hunsrück-Steig - en stimulerende rute

Der er ingen vandrerute i Europa, der kan byde på lige så mange naturstier. Ruten Saar-Hunsrück-Steig er europamester i single trail! På de mange smalle stier kan man ofte kun gå i gåsegang – ligesom i en jungle. Det er perfekt vandreglæde over 410 kilometer!

Vi lægger ud ved Obermosel i trekanten mellem Tyskland, Frankrig og Luxemburg. Over enge og marker med spredte frugttræer når vi frem til den spektakulære Saar-sløjfe. Vand er et væsentligt element på Saar-Hunsrück-Steig. Opstemmede søer, floder som Mosel, Saar og Rhinen samt henrivende små bække og vandløb, som vi vandrer langs med. Vi kan køle fødderne i Kneipp-anlæg og klatre på alpin vis gennem fænomenale klippeformationer. Vi ser borge og keltiske bopladser. Undervejs krydser vi Idar-Oberstein, den berømte ædelstens-by. Med lidt held kan man finde en værdifuld sten på jorden og blive stenrig.

Vi vandrer gennem Hunsrück, et vildt og naturligt landskab med masser af skov, men også marker og enge. Vi oplever den pittoreske bindingsværks-by Herrstein og den vilde, romantiske Baybachtal med de eventyrlige møller. Man skal klatre næsten alpint over vilde klipper. Ligesom i livet: Det går op og ned. Finalen på Saar-Hunsrück-Steig er gigantisk. Stierne, udsigten, vinbjergene ved Rhinen fører os til byen Boppard. Her har vi mest lyst til at vende om og gå hele vejen tilbage igen til Obermosel.

TIP: Tovbroen Geierlay

Manuel Andrack, redaktør, moderator, skribent og vandre-blogger:
„Jeg indrømmer gerne, at jeg har højdeskræk. Derfor har jeg ikke hidtil vovet mig over tovbroen Geierlay. 360 meter lang. Den næstlængste, frit svævende (og svingende!) tovbro i Europa. Kun noget for modige vandrere!“

Oversigt: Saar-Hunsrück-Steig

Start: Perl

Mål: Trier eller Idar-Oberstein

Længde: 410 km

Antal etaper: 27

Højder: Laveste punkt 78 m, højeste punkt 817 m

Rutens karakter: 70 % uberørt natur, 5 % asfalteret, 25 % andet, f.eks. markveje

Præmieret vandrerute

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: