Udsigt fra Westweg over Titisee-Waldau
Udsigt fra Westweg over Titisee-Waldau ©Schwarzwald Tourismus (Erich Spiegelhalter)

Westweg - vandreruten i Schwarzwald

Den 285 kilometer lange fjernvandrerute fra Pforzheim til Basel er en tysk vandre-klassiker. Fra højderne i Schwarzwald nyder vi landskabet og regionens gastronomi.

Fra smykkebyen Pforzheim starter vi mod syd i retning mod Schwarzwald-dalene Enztal, Murgtal og Kinzigtal. Størstedelen af tiden er vi dog ikke i dalene, men på Schwarzwalds vestlige kam. Her kan vi igen og igen nyde storslåede udsigter over Rhin-dalen og helt til Vogeserne i Frankrig. Vi vandrer gennem udstrakte fyrreskove på smalle bjergstier og brede skovveje.

Vi krydser brusende bække på historiske træbroer. Schwarzwald udgør vandskellet mellem Rhinen og Donau. Vandet i én bæk strømmer således til Nordsøen, i en anden til Sortehavet. Vi passerer talrige gamle grænsesten, som tidligere markerede grænsen mellem Baden og Württemberg, vi går gennem en højmose og kommer også forbi den berømte sø Titisee.

I mange af landsbyerne langs ruten kan vi få bekræftet gæstfriheden i Schwarzwald. I et typisk Schwarzwald-hus smager vi på Schwarzwälder-skinke og nyder en Schwarzwälder Torte. Derpå fortsætter vi vores vandring ad Westweg, den dejligste vandrerute i Schwarzwald.

TIP: Feldberg

Manuel Andrack, redaktør, moderator, skribent og vandre-blogger:
„Jeg vil anbefale et besøg på Schwarzwalds højeste top. Her på Feldberg kan vi nyde storslåede udsigter helt til Alperne i dette det ældste naturbeskyttelsesområde i Tyskland. Til børnene er der den korte "Wichtelpfad".“

Oversigt: Westweg

Start: Pforzheim

Mål: Basel

Længde: 285 km

Antal etaper: 12

Højder: Laveste punkt 236 m, højeste punkt 1.488 m

Rutens karakter: 40 % uberørt natur, 13 % asfalteret, 47 % andet, f.eks. markveje

Præmieret vandrerute

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: