Burgenwanderweg

Burgenwanderweg: Fire borge og et slot i naturparken Hoher Fläming

Burgenwanderweg i naturparken Hoher Fläming er omgivet af fyrreskove, tørdale og stille landsbyer. Otte etaper forbinder borgene Eisenhardt, Rabenstein og Ziesar samt slottet Wiesenburg.

Natur og kultur: Begge dele finder vandrerne på Burgenwanderweg, der går gennem det bakkede landskab i naturparken Hoher Fläming, ca. 70 kilometer sydvest for Berlin. De tre middelalderlige borge "Eisenhardt" i Belzig, "Rabenstein" ved Raben, borganlægget i Ziesar og slottet Wiesenburg med den kendte landskabspark har givet navn til rundvandreruten. Undervejs kommer man forbi romantiske kampestenskirker og historiske bykerner med nænsomt restaurerede borgerhuse. Keramikere, fiskere og lysestøbere viser traditionelt håndværk i deres værksteder. Holder man af moderne kunst, kan det anbefales at tage en afstikker ad kunstvandreruten mellem Wiesenburg og Belzig, hvor man kan se skulpturer og installationer af ti kunstnere fra hele Tyskland. Kulinarisk forkæles vandrerne af restauratørerne med sæsonbestemte produkter som asparges, jordbær, svampe, majroen Teltower Rübchen og vildt.

Tip

Slottet Wiesenburg:
Slottet, der er opstået i det 12. århundrede af en middelalderborg, fik sin nuværende form i nyrenæssancestil fra 1864 til 1880. Slotsparken, der er anlagt i engelsk stil med træer, terrassebede og damme, er unik for Fläming.

Oversigt:

Start og mål: Hver by på rundturen
Længde: 147 km
Antal etaper: 8
Højdemeter (cirkatal): Opstigning 2000 m, nedstigning 2000 m
Rutens beskaffenhed: 75 % natursti, 16 % asfalteret, 9 % andet, fx skærver

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter