Donauberglandweg

Donauberglandweg: Over Schwäbische Alb til Donau

Fra „Schwäbische Albs tag“ ned i "Grand Canyon", Øvre Donaus gennembrudsdal: På vejen ned i dalen ad Donauberglandweg kommer man igennem højdedrag og kan nyde enestående udsigter.

Allerede starten af Donauberglandweg er et højdepunkt: Fra udsigtstårnet på det 1.015 meter høje Lemberg, det højeste punkt i Schwäbische Alb i Baden-Württemberg, kan man i godt vejr se helt til Alperne og Vogeserne. På vej ned i Donaugennembrudsdalen går man igennem et afvekslende landskab. Man vandrer i kanten af Albtrauf og kan bagefter på „Klippeneck“ se svæveflyene på Tysklands højest beliggende svæveflyveplads. I Mühlheim ved Donau bør man planlægge tid til et besøg i middelalderbyen Oberstadt. Kolbinger Höhle, den nok mest imponerende drypstenshule på Südwestalb, ligger på ruten, ligesom Knopfmacherfelsen og den majestætiske Stiegelesfelsen. På den sidste etape på Donauberglandweg belønnes anstrengelserne med enestående udsigter til Obere Donautal fra ruinen Kallenberg og ved slottet Bronnen. Afslutningen, der kroner ruten, er det imponerende Beuron-kloster, øvre Donaudals kulturelle og gejstlige centrum, der pludselig dukker op.

Tip

Donaugennembrudsdalen, Mühlheim til Beuron
I Mühlheim bliver Donaudalen snævrere – floden, der kommer fra Schwarzwalds bjerge, har banet sig vej gennem Schwäbischer Albs hårde kalksten. Der er opstået en Canyon-lignende dal med stejle, op til 150 m høje klippevægge.

Oversigt:

Start:Lemberg
Mål:Beuron
Længde: 57 km
Antal etaper: 4
Højdemeter (cirkatal): Opstigning 3.200 m, nedstigning 3.500 m

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter