Harzer-Hexen-Stieg
Walking in Germany

Quality-certified trails and regional tours

Harzer-Hexen-Stieg: Med heksene på Bloksbjerg

Bindingsværksidyl, stejle klipper, forjættende skove – på Harzer Hexen-Stieg viser forårsgudinden Valborg vandrerne de smukkeste pletter mellem Osterode og Thale.

Lyse blandingsskove og tætte nåleskove, farvestrålende bjergenge og stejlt knejsende klipper, roligt rislende bække og majestætiske dæmninger. På Harzer-Hexen-Stieg ligger hele Harzens skønhed bogstavelig talt for fødderne af vandrerne – et landskab med myter og mysterier. En mangfoldighed af arter, kultur, historie, vidnesbyrd fra en mere end 1000-årig minehistorie. Langs ruten kan man få et indgående indblik i Harzens geologiske særegenheder og kulturlandskabets historie. Et stykke af ruten går gennem nationalparken Harz: Stien snor sig gennem stejle klippehaver og mørk højmose. Vandringens højeste punkt er det 1141 m høje Brocken, i Danmark bedre kendt som Bloksbjerg. Ifølge sagnet mødes heksene til dans hvert år på Valborgsaften, natten mellem den 30. april og 1. maj. Urskoven på Brocken, Rappbode-dæmningen, drypstenshulerne Rübeländer Höhlen er andre seværdigheder på vejen mod Thale. Harzens Grand Canyon, Bodetal – den største klippedal nord for Alperne – udgør den imponerende afslutning på vandreruten.

Tip

Besøgstrækulsværket Stemmberghaus ved Hasselfelde
Her udvindes der stadig trækul på den traditionelle måde. Museet giver indblik i det tidligere håndværk. Trækul var uundværligt til smeltningen af malmen fra minedriften i Harzen. På temastien om trækulproduktionen kan man se kulsvierhytter og spor fra minedriften i området.

Oversigt:

Start: Osterode
Mål: Thale
Længde: 94 km
Antal etaper: 5
Højdemeter (cirkatal): Opstigning 4.900 m, nedstigning 4.900 m
Rutens beskaffenhed: 41 % natursti, 9 % asfalteret, 50 % andet, fx skærver

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter