Hermannsweg

Hermannsweg: Borge, klostre og en dejlig natur i Teutoburger Wald

Den 156 kilometer lange Hermannsweg i Nordrhein-Westfalen går over bjergryggen i Teutoburger Wald og anses for at være en af Tysklands smukkeste højlandsruter.

Den er opkaldt efter cheruskeren Hermann, der besejrede romerne i Varusslaget for 2000 år siden, og følger i dennes fodspor hen over bjergryggen i Teutoburger Wald fra Rheine til Velmerstot ved Horn-Bad Meinberg. Hermannsstatuen, der er en af rutens mange seværdigheder og attraktioner, er sat som minde om de historiske begivenheder. Ruten går forbi imponerende naturmonumenter som fx Dörenther Klippen, en fire kilometer lang sandstensformation, eller Externsteine ved Horn-Bad Meinberg, hvor ruten ender. Den lille middelalderbjergby Tecklenburg med borgruinen byder på et enestående studie i bindingsværk. Bad Iburger Schloss og Burg Ravensberg er meget velbevarede. Landskabets mangfoldighed – betinget af den varierede geologiske undergrund – og de små historiske byer med deres mange seværdigheder sørger for fascinerende oplevelser på de otte etaper.

Tip

Ørnereservatet Berlebeck
Det er Europas ældste og artrigeste rovfuglereservat. Nogle af ørnene og falkene er så hjemmevante på stedet, at de kan flyve frit rundt og alligevel kommer tilbage. En af reservatets attraktioner er flyveforevisningerne, der kan opleves flere gange dagligt.

Oversigt:

Start: Rheine
Mål: Horn-Bad Meinberg
Længde: 156 km
Antal etaper: 8
Højdemeter (cirkatal): Opstigning 6.100 m, nedstigning 5.900 m
Rutens beskaffenhed: 35 % natursti, 18 % asfalteret, 47 % andet, fx skærver

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter