Märkischer Landweg

Märkischer Landweg: Parker og søer på landevejen

Man kan høre stilheden. Lugte skoven. Mærke vinden på huden. Udforske forjættende steder. Se fiskeørnene kredse. Smage frugterne i vejkanten. Pirre alle sanser. Det er Uckermark. Skridt for skridt.

Uckermark er en region i Brandenburg, i den nordøstlige del af Tyskland, ved grænsen til Polen. Vandringen på Märkischer Landweg begynder i naturparken Feldberger Seenlandschaft. Områdets højeste punkt, Reiherberg nord for Haussee, måler immervæk 143 m. Derudover er der en række andre høje punkter, hvorfra der er fantastiske og vide udsigter. Kendere forstår at sætte pris på søerne i Feldberg. Med deres høje bredder, omkranset af et bakket, delvis skovklædt landskab og med en meget fin vandkvalitet minder søerne om fjorde. Et paradis for alle typer vandsport. Vand så langt øjet rækker: Især den første halvdel af Märkischer Landweg er præget af søer. Er dette mon vejen til himlen? Klosteret Himmelspfort ved Lychen fungerede i tidligere tider som herberg for utugtige munke. Man føler sig som hensat til en anden tid her i denne tyndt befolkede region, hvor man af og til støder på fåreflokke med deres fårehyrde eller tidligere kulsvierlandsbyer. Efter søerne i Templin bliver sølandskabet afløst af Uckermarks stille skovlandskab. Men søerne dukker hurtigt op igen i form af langsøerne, der stammer fra istiden, og disse afløses igen af sumpede urskove. Märkischer Landweg går også igennem nationalparken Unteres Odertal med den sidste intakte flodeng i Europa. Her er der et paradis for vandfugle, og hvert år i september kommer der et stor antal traner til området.

Tip

Den lille kirke i det grønne, Alt Placht
Mellem Lychen og Templin får man øje på et klenodie i vejkanten. Den restaurerede „Kirchlein im Grünen“ i Alt Placht, der ligger smukt omgivet af ældgamle bredkronede lindetræer. I 1989 var godskapellet, der var opført omkring år 1700, ved at forfalde. Det blev reddet af en støtteforening, der blev stiftet i 1990.

Oversigt:

Start: Feldberg
Mål: Mescherin
Længde: 220 km
Antal etaper: 10
Højdemeter (cirkatal): Opstigning 2.000 m, nedstigning 2.000 m
Rutens beskaffenhed: 70,5 % natursti, 17,9 % asfalteret, 11,6 % andet, fx skærver

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter