Olsberger Kneippwanderweg

    Olsberger Kneippwanderweg: Wellness for for krop og sjæl

    Vandring, vand og wellness i uberørt natur, sådan lyder mottoet for Olsberger Kneippwanderweg i Sauerland. Her kan man glemme hverdagens stress!

    Der er anlagt seks vandtrædningssteder i glasklare bække og floder specielt til Olsberger Kneippwanderweg i det nordrhein-westfalske Sauerland: De er ideelle steder til at få smidt vandrestøvlerne og få opfrisket fødderne, kroppen og sjælen under turen. Hvis man skulle have lyst, kan man følge en kneippanimator, der viser kunsten at træde vande efter Sebastian Kneipps model. Der skal overvindes nogle stigninger undervejs, men de belønnes prompte med smukke udsigter over Sauerland. På strækningen kommer man forbi de seværdige slotte Schellenstein og Gevelinghausen med den historiske Gevelinghaus-mølle. Møllen kan beses, og på slottet er der indrettet en restaurant. Efter vandtrædningsstedet Elpe går det op til udsigtspunktet på det 729 m høje Ohlenberg, det højeste punkt på Olsberger Kneippwanderweg. Afslutningen på den flerdages rundtur krones af den fantastiske panoramaudsigt fra Olsberg, der ligeledes er over 700 m højt. Kneipp-vandreruten ligger i Bergwanderpark Sauerland.

    Tip

    Besøgsminen Philipstollen
    Man kan tage på en underjordisk opdagelsestur næsten 600 m ned i Philippstollen på Eisenberg. Allerede før vores tidsregning blev der udvundet jernmalm her. Minen blev lukket i 1916. Der arrangeres rundvisninger for grupper på minimum 8 personer.

    Oversigt:

    Start og mål: Kurpark Olsberg
    Længde: 41 km
    Antal etaper: 3
    Højdemeter (cirkatal): Opstigning 2.400 m, nedstigning 2.400 m
    Rutens beskaffenhed: 42 % natursti, 14 % asfalteret, 44 % andet, fx skærver