Westerwaldsteig

Westerwaldsteig: Oplevelser i vandreskoven

Westerwaldsteig forbinder Dill og Rhinen ad en kuperet strækning, hvor man går i zigzag. I Westerwald finder man romantiske slugter, idylliske floddale, farvestrålende bindingsværksbyer og et alpint eventyr.

Mellem Köln og Frankfurt, begrænset af floderne Rhinen, Sieg, Dill og Lahn, er Westerwald det største sammenhængende skovområde i Rheinland-Pfalz. Westerwaldsteig går midt igennem dette naturscenarium. Fra øst mod vest går det gennem otte afvekslende naturområder: Den hessiske Westerwald er præget af et bjerg- og bakkelandskab. Fuchskaute (657 m), Westerwalds højeste top, ligger også på ruten. Herfra er der en herlig udsigt over Hoher Westerwald. Kroppacher Schweiz lokker med små idylliske stier og romantiske udsigter. I Altenkirchener Westerwald vandrer man i den sociale reformator Friedrich-Wilhelm Raiffeisens fodspor. Den herlige Wiedtal er en del af naturparken Rhein-Westerwald. De rigtig seje kan godt lide etape 13: Her venter der en virkelig udfordring. Nær byen Hölderstein, på udløberen fra de mellemrhinske skiferbjerge er der udlagt en ca. 300 meter lang strækning, hvor man skal overvinde en højdeforskel på ca. 80 meter ad kramper, stigbøjler, søm, tre stiger og en bro. Færdsel på klatrestien sker på eget ansvar og er kun mulig med klatreudstyr.

Tip

RömerWelt, Arienheller
Oplevelsesmuseet RömerWelt ligger på Obergermanisch-Rätischer Limes. Under mottoet „grænsegange“ dokumenterer RömerWelt de romerske soldaters levevilkår i Limes. I en arkæologisk park finder man mange oplevelsesposter, der fortæller om den romerske historie.

Oversigt:

Start: Bad Hönningen
Mål: Herborn
Længde: 235 km
Antal etaper: 16
Højdemeter (cirkatal): Opstigning 10.000 m, nedstigning 10.100 m
Rutens beskaffenhed: 47 % natursti, 19 % asfalteret, 34 % andet, fx skærver

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter