Newsblog

Mens karnevallet sætter andre regioner Tyskland på den anden ende, fejrer nordtyskerne den 21. februar 2013 deres egen fest: "Biikebrennen". Ifølge en gammel nordfrisisk skik tændes der bål langs bredderne ved Nordsøkysten iSlesvig-Holsten for at drive vinteren på flugt.

Især i St. Peter-Ording, Husum og på øerne, er den stemningsfulde fest en populær attraktion for både lokale og gæster. Og også kroppens ve og vel er der sørget godt for, for når bålet er brændt ud, går man i samlet trop ud og spiser den traditionelle nordfrisiske grønkål.

mere »

På Heiligengeistfeld i hansestaden Hamborg finder Nordtysklands mest berømte folkefest „DOM Hamburg“ sted tre gange om året. Efter de yderst vellykkede DOM-arrangementer i 2012 med i alt omkring 10 millioner gæster, åbner forårs-DOM den nye sæson den 22. marts. Her bydes der indtil 21. april 2013 på uforglemmelige oplevelser for både unge og gamle .

Samtidig med det muntre liv og røre i forlystelsesparken med de mange kørende forlystelser er der også i umiddelbar nærhed til DOM-området et bredt kulturtilbud i Hamborg . Udover den berømte park "Planten und Blomen" og Landungsbrücken ved Elben ligger bydelen St. Pauli også i umiddelbar nærhed.

mere »

I marts forvandler havnebyen Husum ved verdensnaturarvsstedet Vadehavet sig hvert år til et lille farvehav, når omkring 4 millioner krokus rundt om Husums slot begynder at blomstre og dermed indvarsler det med længsel ventede forår. Ved dette års krokusblomstringsfest den 23. og 24. marts 2013 kan det fantastiske syn opleves i slotsparken. Ikke kun naturvenner strømmer til Husum, også de søndagsåbne forretninger trækker mange besøgende til.

Husum er herudover et perfekt udgangspunkt for udflugter til øerne Helgoland og Sylt og dermed især en rejse værd om foråret og sommeren.

mere »

Efter indpakningen af Rigsdagen i Berlin og „The Wall“ for Den Internationale Byggeudstilling Emscher Park vender Christo tilbage til Tysklandmed endnu et opsigtsvækkende kunstprojekt . Den verdenskendte kunstner byder med sin skulptur „Big Air Package“ af over 20.000 kvadratmeter gennemsigtigt folie og 4.500 meter reb på et spektakulært kulturhighlight, der vil blive installeret i Gasometer iOberhausen som det eneste sted i verden.

Også selv om kulturhovedstadsåret forlængst er forbi, præsenterer Ruhr-metropolen sig mere og mere som et kulturrejsemål på højt niveau med en lang række spændende industrimindesmærker .

mere »

I anledning de to komponister Richard Wagners und Giuseppe Verdis 200-års fødselsdage står Bad Elster i 2013 helt i den klassiske musiks tegn.

Med Wagnerdagene i maj og de 13. Kursaksiske Festspil „Veje omkring Wagner & Verdi“ i september og oktober præsenterer Bad Elster events fra mange forskellige genrer. De Kursaksiske Festspil finder sted i König Albert Theater, hvor også Mozartugerne afholdes i marts. Publikum bliver budt på et kulinarisk, turistisk og sundhedsorienteret rammeprogram i en „kongelig saksisk“ atmosfære.

Udover arrangementerne i forbindelse med fødselsdagene er Bad Elster også et af de førende kursteder i Tyskland og meget populær blandt sundhedsturister .

mere »

De 63. Internationale Filmfestspil i Berlin – Berlinale 2013 finder i år sted fra 7. til 17. februar 2013. Hvert år sætter filmverdenen fokus på Tysklands hovedstad, og internationale stjerner bliver budt velkommen på den røde løber af begejstrede fans. Da Berlinalen er verdens største publikumsfestival , kan alle se de omkring 400 film på Potsdamer Platz og i Friedrichstadtpalast . Filmpaletten spænder fra internationale storproduktioner til eksperimentelle independentfilm og arthouse-film. Filmene skal begejstre, berøre og åbne nye verdener.

Hvis man gerne vil kigge bag filmkulisserne, kan man besøge Filmpark Babelsberg , der ligger tæt på Berlin i Potsdsam .

mere »

Fra 20. januar 2013 smelter efter flere års ombygning St. Annen-Museum og Kunsthalle St. Annen på Altstadt-øen i Lübeck sammen til Museumsquartier St. Annen. Arkitekturen , middelalderaltrene og de sakrale bygninger i St. Annen-klostret byder på en historisk rejse fra middelalderen til i dag med udgangspunkt i tro, samfund og kunst.

mere »

2013 er jubilæumsår for succesmusicalen Starlight Express iBochum . Den fejrer nemlig sin 25-års fødselsdag i år og kan se tilbage på en lang succeshistorie. Vittigt og i et hvirvlende tempo fortæller den om en lille dreng, der i showet drømmer, at hans legetøjstog kommer til live.

mere »

Mere bidske end nogensinde vender dinosaurerne tilbage til Tyskland igen efter 65 millioner år. Urtidskæmperne bliver vakt til live i fuld størrelse i arenaerne i Leipzig, Oberhausen, Frankfurt, Stuttgart og München . Indtil 3. marts 2013 præsenterer giganterne sig i et spændende familie-show med spektakulære specialeffekter.

mere »

Siden 1964 har museet i byen Haldensleben ved Magdeburg i Sachsen-Anhalt ejet en del af Brødrene Grimmsefterladte bo. Heriblandt befinder der sig udover bøger og tøj også de berømte eventyrsamleres hverdags brugsgenstande. I forbindelse med en permanent udstilling bliver disse genstande nu tilgængelige for publikum.

mere »