Emneoversigt

Newsblog

„Arven - Udstilling omkring minedrift i Saarland“ i det tidligere udvaskningsanlæg i Reden-minen præsenterer, belyst gennem tre temaverdener, minedriftens indflydelse på Saarland og livet med stenkul. I 2012 blev den sidste grube lukket i Saarland, men fik nyt liv gennem udstillingen. En tidligere minearbejder guider gennem udstillingen, som opleves med alle sanser.

Langs Industrikulturruten i Ruhrdistriktet får man spændende indsigt i Tysklands industrielle fortid og nutid. Det samme gælder UNESCO-verdensarvsstederne Zeche Zollverein i Essen eller Völklinger Hütte og på det tyske minedriftsmuseum i Bochum .

mere »

Indtil 31. oktober 2015 kan man opleve Karls 12. Isverden i Rövershagen ved Rostock . Europas største isskulpturudstilling med titlen „Rock’n’Roll“ viser et islandskab, skabt af kunstnere og med betagende lyseffekter og stemningsfuld musik. Det absolutte highlight er is-scenen i form af en kæmpe pladespiller, hvor der afholdes rockkoncerter. Man kan også kigge isskulptørerne over skuldrene, mens de arbejder.

Rostocks historiske gamle bykerne er præget af de typiske dybrøde teglstensbygninger fra hansetiden. Også den delvist bevarede bybefæstning, den gotiske Marienkirche og rådhuset med barokfacaden er besøg værd.

mere »

Indtil 19. qpril 2015 kan særudstillingen "Köln 2014. Metropolen mod vest" ses i Köln . Kölnisches Stadtmuseum, Museum für Angewandte Kunst Köln og Stiftung Rheinisch-Westfälisches Wirtschaftsarchiv zu Köln præsenterer hver især en del af udstillingen.Udstillingen belyser Kölns betydning i 1914 1. verdenskrigs indvirkning på byen. Tag på en spændende rejse gennem Tysklands historie.

Året 1708 prægede Köln som duftby: Johann Maria Farina opfandt „Eau de Cologne“. I dag er Haus Farina verdens ældste parfumefabrik, der stadigvæk er i drift, og rummer et duftmuseum. Kom til Köln og prøv Kölner Vand!

mere »

Nationalpark Sächsische Schweiz i delstaten Sachsen er Tysklands eneste klippenationalpark. I det betagende kulturlandskab i Elbsandsteingebirge kan gæsterne gå på opdagelse i unikke borge, slotte og haveanlæg. Nationalparken byder også på masser af muligheder for aktiv ferie: Malerruten er en af Tysklands smukkeste vandreruter og Cykelruten langs Elben er flere gange blevet kåret til Tysklands mest populære langdistance cykelrute.

I byerne Dresden og Pirna , der ligger lige i nærheden kan man opleve mange andre kulturseværdigheder.

mere »

Den verdensberømte musical om den østrigske kejserinde Elisabeths tragiske liv er igen på repertoiret på de tyske scener. I hele 2015 kan den smukke kejserindes op- og nedture opleves i en fantastisk opsætning med betagende kostumer. Elisabeth er også kendt som Sissi. Oplev denne enestående personligheds stærke frihedstrang og lidenskab.

Udover musicals kan Tysklands byer byde på en bred vifte af oplevelser fra gamle historiske bykerner til innovativt design. Find inspiration her!

mere »

Indtil 22. februar 2015 kan man besøge udstillingen "Outer Space" i Bundeskunsthalle i Bonn . Den spændende udstilling, der er kommet i stand gennem et samarbejde med Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt, viser objekter fra verdensrumfarten og kunstværker, der beskæftiger sig med det overjordiske. Hvor ellers kan man løbe ind i Neil Armstrong, Kopernikus og E.T.?

Andre seværdige museer i Beethovenbyen Bonn er kunstmuseet med en af de mest omfattende samlinger af tysk expressionisme og Deutsches Museum, der vil begejstre teknikfans.

mere »

Under titlen "Kunstrov / Røvet kunst" viser Galerie Alte & Neue Meisteri Schwerin Indtil 1. februar 2015 værdifulde kunstskatte fra de mecklenburgske hertugers samlinger. Udstillingen præsenterer værdifulde kunstværker, der blev fjernet i årene fra 1807 til 2. verdenskrig, men som efter mange års eftersøgning er blevet genfundet og bragt hjem igen.

Gå ikke glip af Schwerinsmust-sees: det vidunderlige slot med park i Schwerin er en af Tysklands TOP 100 seværdigheder! Dronning Margrethes farmor Alexandrine blev født som prinsesse af Mecklenburg-Schwerin og voksede op på slottet.

mere »

Lyd- og lysinstallationen „Lys, der fortryller“ på Kohlmarkt i Braunschweig kan beundres indtil 13. februar 2015. Hver fredag henimod kl. 18.30 indhylles husfacaderne i farvestrålende lys, akkompagneret af stemningsfuld musik. Dette skuespil er et must-see i det vinterlige Braunschweig, som du ikke må snyde dig selv for!

Braunschweig, videnskabernes by, kan byde på mange andre seværdigheder: welfer-slægtens residensslot, de charmerende smalle stræder med kønne bindingsværksbygninger i Magni-kvarteret eller Happy RIZZI-huset, der er designet af New York kunstneren James Rizzi. Oplev Braunschweigs mangfoldighed!

mere »

“Dirty Dancing” eller “Mamma Mia” – hvorfor beslutte sig for bare én musical?

Danseshowet „Night of the Dance“ fortryller sit publikum fra 26. december 2014 til 27. marts 2015 med forrygende danseoptrin fra seks populære danseshows. Fra Kiel og Wuppertal til Freiburg præsenteres bl.a. en unik samling af fantastiske stepscener fra det berømte irske dansekompagni „Riverdance". Herudover frister lokale cafeer og restauranter før eller efter showet og mulighed for shoppingi byerne. Kom og lad dig smitte af dansefeberen!

mere »

Fra december 2014 til begyndelsen af juni 2015 opfører Opernhaus Düsseldorf Wolfgang Amadeus Mozarts sidste opera „Tryllefløjten“. Den moderne opsætning af instruktøren Barrie Kosky er allerede blevet opført i Berlin, Los Angeles og Duisburg og vil også forbløffe dig med sine håndtegnede, animerede billeder, som de medvirkende sætter i scene. Gå ikke glip af denne helt specielle oplevelse!

Düsseldorf er kendt som en fantastisk shopping-destination: Her finder du ikke bare de nyeste modetrends,; byen byder også på fremragende muligheder, når juleindkøbene skal klares.

mere »