København, den 18. marts 2013 – I løbet af de seneste år er Rejselandet Tyskland blevet mere og mere populært blandt unge. Derfor sætter Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) i 2013 fokus på ungdomsrejser i sine salgs- og marketingsaktiviteter i hele verden. Med tema-året „Youth Travel – HotSpots, Brandnew, Lifestyle“ tilgodeser DZT et turistsegment med enormt erhvervsmæssigt potentiale, og målgruppen er betragtelig: „Unge rejsende fra udlandet er en målgruppe med et kæmpe fremtidspotentiale. I 2011 blev der alene fra Europa, den region, der står for de fleste overnatninger i Rejselandet Tyskland, talt næsten ti millioner rejser fra unge mennesker mellem 15 og 29 år“, siger Petra Hedorfer, bestyrelsesformand for DZT.