• Hesse, Drosselgasse in Rüdesheim am Rhein
    Hesse, Drosselgasse in Rüdesheim am Rhein ©Rheingau-Taunus Kultur und Kongress GmbH (Walter, Karl-Heinz)
  • Hesse, Niederwald monument in Rüdesheim am Rhein
    Hesse, Niederwald monument in Rüdesheim am Rhein ©Rheingau-Taunus Kultur und Kongress GmbH (Walter, Karl-Heinz)
  • Hesse, Lorch am Rhein
    Hesse, Lorch am Rhein ©Rheingau-Taunus Kultur und Kongress GmbH
  • Hesse, Walluf in Rheingau region
    Hesse, Walluf in Rheingau region ©Rheingau-Taunus Kultur und Kongress GmbH
  • Hesse, Mount Hoherodskopf
    Hesse, Mount Hoherodskopf ©Rheingau-Taunus Kultur und Kongress GmbH (Marx, Christina)
  • Hesse, rock formations in Herbstein
    Hesse, rock formations in Herbstein ©Region Vogelsberg Touristik GmbH (Marx, Christina)

Further Information:

HA Hessen Agentur GmbH
Tourismus- und Kongressmarketing
Konradinerallee 9
65189 Wiesbaden
E-Mail:

Hessen. Oplev en region fuld af kontraster!

Med sin placering i hjertet af Tyskland byder Hessen på et stort udvalg af feriemuligheder. Hvad enten man er til kulturrejser, vandreferie, cykelferie, wellnessophold, familieferie, storbyture eller rene naturoplevelser – Hessen har det hele. Og det er hurtigt at komme dertil: Tysklandsferien starter fx midt i Hessen i lufthavnen Rhein-Main Airport !

Ferieregionerne i Hessen er meget alsidige, og regionen Frankfurt Rhein-Main er det vigtigste mødested for gæster fra hele verden. Kulturinteresserede og natteravne finder et bredt udbud. Samtidig er der aldrig langt til naturen – Taunus, Vogelsberg, Spessart og Odenwald ligger kun nogle minutter væk fra Frankfurt City. I Taunus kan man besøge det store frilandsmuseum Hessenpark og Saalburg, verdens eneste rekonstruerede romerske kastel, der ligger tæt på UNESCO-verdensarven Limes. Vogelsberg breder sig med sine udløbere langt ud i oplandet. Man kan tage på kurophold i små kurbyer som Bad Salzhausen, Bad Salzschlirf og Herbstein eller cykle ad Vulkanradweg og BahnRadweg Hessen, to af Hessens afmærkede cykelruter. Kinzigtal er knudepunktet mellem Vogelsberg og Spessart, hvor man bl.a. kan besøge Babarrossas kejserresidens i Gelnhausen og brødrene Grimms fødeby Hanau. Vest for industriområdet omkring Frankfurt ligger et af Tysklands smukkeste vinområder, Rheingau – en del af UNESCO-verdensarven Oberes Mittelrheintal. Hessens hovedstad, Wiesbaden, der er kendt for sit imponerende historiske bybillede, ligger også i Rheingau. Den sydlige del af delstaten udgøres af det sagnomspundne Odenwald, vinregionen Hessische Bergstraße omkring Heppenheim og Bensheim samt videnskabsbyen Darmstadt, en af Tysklands jugendstilhøjborge.

Den nordlige del af Hessen – brødrene Grimms hjemsted – er karakteriseret af stort set uberørte naturlandskaber. Højdepunktet er Nationalpark Kellerwald-Edersee, hvor man finder Edersee, der er en af Tysklands største kunstige søer og et eldorado for vandsportsentusiaster. Ligesom Hoher Meißner, brdr. Grimms "mor Huldas" bjerg, eller urskoven Sababurg i Reinhardswald er et eldorado for vandrere. Nordhessens metropol, documenta-byen Kassel, har skabt sig et stort navn blandt kunstinteresserede.

Længere mod sydvest finder man den romantiske Lahntal. Historiske byer som Marburg, Wetzlar, Weilburg og Limburg an der Lahn er nogle af regionens udflugtsmål, som ikke mindst er populære hos kanoroere og cyklister.

Kun få kilometer syd herfor ligger et af Tysklands smukkeste vinområder, Rheingau – en del UNESCO-verdensarven Oberes Mittelrheintal. Hessens hovedstad, Wiesbaden, der er kendt for sit imponerende historiske bybillede, ligger også i Rheingau.

Længst mod øst hæver Rhön sig med Hessens højeste bjerg, Wasserkuppe (950 m). Fra de næsten skovløse højsletter kan man se langt ud over bakketoppe og dale – Rhön, de åbne horisonters land.

Oplev en region fuld af kontraster!

© HA Hessen Agentur GmbH

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter