• Berlin, House of the Cultures of the World
    Berlin, House of the Cultures of the World ©visitBerlin (Scholvien, Wolfgang)

Berlin – de ubegrænsede muligheders by

Berlin, den tyske hovedstad, er en by med et stort antal seværdigheder, et rigt kulturliv og en levende og afslappet livsstil.

Byen er ikke mindst kendetegnet ved kontrasterne mellem historiske bygningsværker og moderne arkitektur, mellem gammelt og nyt. Seværdighederne i Berlin, fra Brandenburger Tor til forbundskanslerens residens, Bundeskanzleramt, fortæller en hel nations historie. I den tyske hovedstad ligger også alle de store regeringsbygninger, deriblandt den historiske Rigsdag, der er hjemsted for det tyske parlament.

Berlin er kunstens, kunstnernes og museernes by. Over 170 museer – heriblandt den verdensberømte museumsø – viser alverdens skatte. Betydningsfulde orkestre – som fx de internationalt berømmede Berliner Filharmonikere – og de tre store operahuse med deres flotte opera- og balletopsætninger gør Berlin til et eldorado for musikelskere fra hele verden. Og de mange teatre, varieteer, revyteatre og utallige kabareter sørger for underholdning for enhver smag.

Den berømte Kurfürstendamm, den elegante Friedrichstraße og designerbutikkerne omkring Hackesche Höfe byder på utallige shoppingmuligheder.

Berlin er trendsetter inden for lifestyle, musik og kunst. Inspireret af den overvældende kreativitet kommer der flere og flere kunstnere fra hele verden til Berlin og gør metropolen til en af Europas mest spændende steder i dag.

Et af den levende og sprudlende metropols kendetegn er, at den er i stadig forandring.

Og samtidig er Berlin også en afslappet by med mange grønne åndehuller. Berlin er Tysklands grønneste metropol med vidtstrakte parkanlæg, skove og søer. Denne afslappethed finder man overalt i byen. Om sommeren leves livet udendørs i Berlin: i strandbarerne, cafeerne og i friluftsbiograferne og -teatrene, hvor man kan nyde solskinnet og de lune sommernætter.

© Berlin Tourismus & Kongress GmbH

Further Information:
Am Karlsbad 11
D-10785 Berlin
Tel. 030/ 25 00 25
Fax: 030/ 25 00 24 24
E-Mail: