• Rhineland-Palatinate, wine-growing estate at Hambach Castle
    Rhineland-Palatinate, wine-growing estate at Hambach Castle ©Rheinland-Pfalz Tourismus GmbH (Ketz, Dominik)

Rheinland-Pfalz: Her lever mangfoldigheden!

Romantiske borge, glade mennesker og ædel vin – det og meget mere er Rheinland-Pfalz! Regionerne Ahr , Eifel, Hunsrück, Naheland, Mosel-Saar, Pfalz, Rheinhessen, Romantischer Rhein og Westerwald er med deres vidtstrakte vinskråninger, slumrende vulkaner og levende byer lige så mangfoldige som indbyggerne selv!

Rheinland-Pfalz' mangfoldighed som ferieland viser sig især ved fire enestående fortrin, som delstaten begejstrer sin gæster med!

Der er mange spændende steder for livsnydere i Rheinland-Pfalz, ikke mindst med centrum i vinen, der her vokser i et helt unikt kulturlandskab. Med sine seks vinområder Pfalz, Rheinhessen, Nahe, Ahr, Mosel og Mittelrhein anses Rheinland-Pfalz for at være et sandt vinmekka. Har du lyst til at få dig et glas i hyggelige omgivelser hos vinbonden eller opleve vinenes mangfoldighed på stedet, hvor de dyrkes? Det har du mulighed for i vinlandet nummer 1!

Delstaten har også skabt sig et navn som cykelland. Cykelruter gennem meget smukke landskaber indbyder til en helt særlig ferie. På en tur ad de kvalitetstestede ruter viser delstaten sig fra sin smukkeste side!

Med afvekslende vandreruter, deriblandt fjernvandreruter, som er blevet præmieret, og talrige certificerede korte ruter og rundtursruter, er Rheinland-Pfalz også et sandt vandremekka. Til fods, enten over højsletterne eller langs floddalene, kan du opleve imponerende panoramaudsigter og naturoplevelser i et af Tysklands smukkeste landskaber.

Hvis du gerne vil unde dig en pause efter de sportslige aktiviteter, finder du en kompetent partner i kæden IchZeit Rheinland-Pfalz. IchZeit-hotellerne byder på førsteklasses wellnessarrangementer og afslapnings- og medical wellness-tilbud til alle behov. At give sjælen et frikvarter, falde helt ned og bare nyde – denne drøm opfylder IchZeit Rheinland-Pfalz!

© Rheinland-Pfalz Tourismus GmbH

Further Information:
Rheinland-Pfalz Tourismus GmbH
Löhrstr. 103-105
56068 Koblenz
E-Mail:
Web: www.gastlandschaften.de