Bett+Bike
Yderligere informationer og kontakt:

ADFC Bett+Bike Service GmbH
Friedrichstraße 200
10117 Berlin
Telefon: 030 2091498-0
Telefax: 030 2091498-55
E-mail:
www.bettundbike.de

Bett+Bike: Her er cyklister velkomne!

ADFC kvalitetsprædikatet „Bett+Bike“ har mere end 20 år på bagen. Siden 1995 har ADFC certificeret cyklistvenlige overnatningssteder med dette symbol. Cyklister kan se, hvor de helt sikkert er velkomne som overnattende gæster, i mere end 4.100 byer og kommuner i hele Tyskland.

God ankomst, god velkomst
En cykelrejse med overnatninger stiller mange krav – ikke blot til de rejsende, men også til overnatningsstederne. Hvor skal min cykel stå under opholdet? Hvor kan jeg tørre mit våde tøj? Og hvor får jeg hjælp i tilfælde af tekniske problemer? Mere end 5.500 Bett+Bike-steder, fra flerstjernede hoteller og til campingpladser, er forberedt på sådanne spørgsmål!

Disse overnatningssteder har fået tildelt Bett+Bike-plaketten og den aktuelle årsmærkat af ADFC, fordi de opfylder en række bestemte kriterier.

De cyklistvenlige overnatningssteder tilbyder følgende services på stedet:
• Cykelturister er velkomne, også for en enkelt nat
• Sikker cykelparkering
• Værktøj til mindre reparationer
• Kortmateriale

Bett+Bike-database og Bett+Bike-app:
Alle de cyklistvenlige overnatningssteder og de præcise kriterier findes i Bett+Bike-fortegnelsen og på internettet på www.bettundbike.de. Her kan man søge målrettet efter den rette overnatningsmulighed – efter navn, by, postnummer, fjern-cykelrute eller turistregion.

Den nye gratis app omfatter en dagsaktuel oversigt over alle certificerede Bett+Bike-steder i Tyskland og Europa. Overnatningsstederne kan sorteres efter ens individuelle ønsker og krav vha. en række søgefunktioner, og man kan se dem på et kort. De fundne steder kan gemmes i en favoritliste, ringes op direkte for at bestille plads eller udvælges for at få rutevejledning til stedet.

Her finder du din Bett+Bike-overnatning

Vis på kort