Christkindlmarkt i München ©Tourismusamt München
Jul fra A til Z

Münchener Christkindlmarkt

På Marienplatz med det historiske rådhus byder det traditionsrige „Münchener Christkindlmarkt“ velkommen. Kun få skridt herfra kommer du til Tysklands største „Kripperlmarkt“. Her findes alt, hvad der hører til julekrybben. Når der så også spilles levende musik fra rådhusets balkon, får du den optimale adventsoplevelse. I glitrende gevandter med gyldne vinger forvandler børnene sig i himmelværkstedet til små engle, der bager, maler og nørkler med mange andre ting. Mange gange møder du Sankt Nikolaus med sin følgesvend "Krampus" i stræderne mellem boderne. En 500 år gammel alpeskik bliver dermed igen bragt til live.

Et par hurtige julehilsner med poststemplet "Christkind" fra Christkind-posthuset og derefter går det videre til den hyggelige og romantiske Sternenplatzl ved Rindermarkt med lysende stjerner i træerne og masser af julemusik. Endnu en afstikker til den blinkende Pink Christmas på Stephansplatz, hvor bøsser og lesbiske byder på kuriøse ting. Julemarkedet i det over 1.200 år gamle kunstnerkvarter i München-Schwabing præges af kunstnere og kunsthåndværkere. Når du vil i det "grønne" kan du nyde julemarkedet ved det kinesiske tårn i Englischer Garten. På middelaldermarkedet med advents-show på Wittelsbacherplatz genoplives svundne tider. Og til slut en runde på skøjterne ved ismagien på Stachus. Den som elsker kontrasterne, vil elske München.


Julemarked – åbningstider:

25.11. – 24.12.2016

Ma. – lø. 10:00 – 21:00

Sø. 10:00 – 20:00

24.12.: 10:00 – 14:00

Vis på kort

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: