Grimma

Grimma

Grimma, den idyllisk beliggende lille by ved floden Mulde i Sachsen, sydøst for Leipzig, havde en helt speciel personlig betydning for Luther: Her boede hans senere hustru Katharina von Bora bag klostrets mure i 14 år.

Katharina var som ung pige kommet til kvindeklostret Marienthron i Nimbschen ved Grimma, hvor hun i 1515 aflagde klosterløftet. Efter påvirkning fra Luthers skrifter blev hun dog senere tilhænger af reformationen. Derefter hjalp Luther hende og andre nonner til flugt. I dag minder den romantiske klosterruin midt mellem smukke gamle træer og det nyere Hotel Kloster Nimbschen med klostercafe og Luther-sal om denne tid. I Grimma selv er den imposante kirke, det tidligere kloster St. Augustin, hvor Luther prædikede flere gange, et must for alle Luther-fans.

Highlights

Blandt seværdighederne i Grimma er foruden den fredede gamle bydel med det historiske rådhus også forlæggeren Georg Joachim Göschens hus. Göschen udgav i det tidlige 19. århundrede værker af bl.a. Goethe og Schiller.

Kunst og natur forenes i Jutta-Park, en engelsk landskabspark, hvor billedhuggere og klangkunstnere præsenterer deres værker i skyggen af ældgamle træer.

Handikapvenlig styring

To nyttige tastekombinationer til at zoome i browseren:

Forstørre: +

Mindske: +

Du kan få mere hjælp hos browser-udbyderen ved at klikke på ikonet: