Coburg

Coburg

Martin Luther fandt Coburg i Bayern "særdeles henrivende". Det kan de besøgende i dag kun bekræfte. Den gamle bydel med stræder, tårne og kirker samt hele fire slotte gør byen til et enestående kompleks af kunst, historie og kultur.

I seks måneder skjulte Martin Luther, der var erklæret fredløs i Riget, sig på borgen Veste Coburg, meds han nærmeste medkæmper Philipp Melanchthon præsenterede den lutheranske trosbekendelse, den berømte Confessio Augustana, for rigsdagen.

Borgen højt over byen er i dag et af de største og bedst bevarede middelalderlige borganlæg i Tyskland. Reformatorens eksil mindes med både hans autentisk indrettede opholdsrum samt det kapel, som han bad i. Et highlight er Luthers portræt i naturlig størrelse af maleren Lucas Cranach den Yngre fra 1575.

Highlights

Fra den middelalderlige borg fører vejen i dag gennem borghaven i barokstil med skiftende udsigtsakser til byresidensen Schloss Ehrenburg. I stærk modsætning til Luthers protestantiske nøgternhed udfoldes livsglæden og idérigdommen i barokkens ødsle mangfoldighed i de indre lokaler som i den pragtfulde Riesensaal med sine 28 kolossale Atlas-figurer. Kronede hoveder fra den første belgiske konge og til den engelske dronning Victoria har boet her.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter