Allstedt

Allstedt

I begyndelsen af 1524 strømmede mere end 2.000 mennesker til Allstedt for at opleve prædikenen af præsten Thomas Müntzer i St. Johannes-kirken. I dag kommer mennesker fra hele verden til byen for at vandre i den revolutionære reformators fodspor.

I Allstedt gennemførte Müntzer for første gang hele gudstjenesten på tysk i stedet for på latin, hvorefter troende strømmede til hans prædikener fra nær og fjern. Da denne reformator imidlertid også vendte sig imod den verdslige orden, tog Luther afstand fra ham. I 1524 fulgte Müntzers berømte fyrsteprædiken på slottet i Allstedt – den egentlige begyndelse på bondekrigene.

I dag fortæller udstillinger på Burg und Schloss Allstedt om Müntzers virke, og også kirken St. Johannes, hvor Müntzer prædikede, kan besøges.

Highlights

Allstedt ligger omgivet af Kyffhäusermassiv og den sydlige del af Harzen, og byen er dermed et ideelt udgangspunkt for udflugter til Barbarossa-grotterne samt til Europarosarium i Sangerhausen. I byen er de vigtigste seværdigheder blandt andet det restaurerede slotsanlæg og det sengotiske rådhus med mødesalen i barokstil. Byen er også en station på "Straße der Romanik" (Den romanske rute).

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter