Dresden

Dresden

Den protestantiske Frauenkirche er en internationalt kendt pragtbygning i protestantisk sakralkunst, og den er i dag et vartegn for Dresden. Imidlertid fik reformationen først meget få tilhængere i byen.

Luther opholdt sig i Dresden i både 1516 og i 1518, et år efter at han have opslået sine teser. Her besøgte han Augustinerklostret på vegne af sin orden, og her blev han venligt modtaget, men fik kun lille forståelse for sine idéer. Denne afvisende holdning blev støttet af hertugen, der residerede i Dresden, og som i 1523 lod alle Lutherbibler i sit land konfiskere. Senere indførte hans efterfølger reformationen i Dresden. Synlige tegn herpå er foruden Frauenkirche også Lutherstatuen lige foran kirken samt Martin-Luther-Kirche i Dresdner Neustadt.

Highlights

»Elbens Firenze« Dresden vækker begejstring som totalkunstværk: fascinerende bygningsværker som Dresdner Zwinger fra barokken, fremragende kunstskatte samt en imponerende samling museer gør denne by i Freistaat Sachsen til et populært rejsemål for kulturturister fra hele verden. Den nærliggende Nationalpark Sächsische Schweiz byder på nydelse af naturen med de bizarre klippeformationer samt de blødt svungne vinbjerge i Elbdalen.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter