Lutherstadt Eisleben

Lutherstadt Eisleben

Lutherstadt Eisleben er blandt de ældste byer mellem Harzen og Elben. Byen er tæt knyttet til Martin Luthers liv og historie, og den er med sine Luther-mindesteder en del af UNESCOs verdensarv.

Både det hus, hvor Luther blev født, og det hus, hvor han døde, ligger i Eisleben. Begge huse er i dag blandt de vigtigste Luther-mindesmærker overhovedet, og de giver ved hjælp af aktuelle resultater af udgravninger et fremragende indblik i livet i den sene middelalder.

Desuden bliver et besøg i kirkerne i Eisleben hurtigt til en tur gennem Luthers liv. Han blev døbt i St. Petri-Pauli, han virkede som vikar i St. Annen-kirken, og han holdt sin sidste prædiken i St. Andreaskirche. "Lutherweg Eisleben" forbinder alle Luther-mindestederne med kunstneriske opsætninger.

Highlights

Også det seværdige Mansfeld-greveslot og den middelalderlige markedsplads i den historiske gamle by formidler den levende historie. På sidstnævnte afholdes hvert år Eisleber Wiesenmarkt – Mellemtysklands største folkefest.

Et helt specielt sted er cistercienserklostret Helfta, som i det 13. århundrede var et center for mystik og det vigtigste tyske kvindekloster, og som i dag kan besøges på guidede ture.

Oplev Rejselandet Tyskland på kortet

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter