• Christopher Street Day
    Christopher Street Day ©Andreas Moeltgen

Udadvendt og tolerant – Tyskland som rejsemål for bøsser og lesbiske

Homoseksualitet er ikke noget problem, den er en del af kulturen overalt i Tysklands byer. Særligt har metropolerne Berlin, Köln, Frankfurt, Hamburg og München et åbent og meget levende miljø for bøsser og lesbiske.

Den tyske lovgivning vedrørende homoseksualitet er en af de mest moderne i Europa: Her har partnere af samme køn ret til at adoptere – og enhver diskrimination af bøsser og lesbiske par er forbudt ved lov. Det har medvirket til, at der i Tyskland er opstået et åbent og yderst levende bøsse/lesbiske miljø, der får en stadig større indflydelse på kulturlivet. Næsten i alle større byer fejres Christopher Street Day på festlig vis, biografinteresserede glæder sig i München, Frankfurt, Berlin og Köln over Queer Film weekenden „Verzaubert“, som bringer homoseksuelle film tættere på det almindelige publikum. Men det er langt fra det eneste højdepunkt på den rosa eventkalender.

Alene i Berlin bor der omkring 300.000 homoseksuelle. Dermed er den tyske hovedstad den tredjestørste bøssemetropol i Europa, og miljøet er tilsvarende levende: der er for eksempel 150 bøssebarer, dansekurser og sportsklubber for homoseksuelle, specielle modebutikker og endda en snackbar med bøsser som personale.

I Köln viser en rundspørge, at hver tiende indbygger (af og til) føler sig tiltrukket af sit eget køn. Kyssende mænd og kvinder, der holder i hånd, hører altså til bybilledet Kölner Dom. Ud over Christopher Street Day fejrer man også festivalen WomenPride i Köln. Begge events er en del af den årlige Cologne Pride.

I finansbyen Frankfurt er der et lille, men meget multikulturelt homoseksuelt miljø. De fleste „rosa“ værtshuse ligger i Bermuda Dreieck, nord for Konstablerwache. Interesserede kan finde aktuelle events og populære steder på Frankfurt Gay Web.

„Lev og lad leve“ er mottoet for havnebyen Hamburg, „porten til verden“. Homoseksuelle er særlig tiltrukket af St. Georg. Efter mange års ry som kriminel hotspot er der siden 1990'erne åbnet flere og flere mindre cafeer og barer i kvarteret.

I München er det homoseksuelle miljø meget aktivt. Her starter programkalenderen med bøssernes Rosenmontagsball im Oberangertheater, og den fortsætter helt til Gay Sunday på Oktoberfesten. Ved juletid mødes alle – bøsser, lesbiske og transseksuelle samt singler, par og familier – til Pink Christmas i Glockenbach-kvarteret.

Tilføj dine favoritter her. Gem, sorter, del og print dit valg og planlæg hele din Tysklandsrejse.

Antal valgte favoritter