Aktiviteter i Brandenburg for hele familien

I Brandenburgs flade landskabs storslåede skove og søområder venter et væld af naturoplevelser. Hvad enten destinationen er Spreewald eller et andet sted i Brandenburg, er der oplevelser for børn og voksne, for vovehalse og for magelige feriegæster i alle aldre. Her finder du også et af de største tropiske badelande i Nordtyskland, nemlig Tropical Islands.

Det bedste af Spreewald

Spreewald er det oplagte sted at tage hen, hvis du er til oplevelser på vand, for i det særprægede vådområde, der er fredet som UNESCO-biosfærereservat er de fleste veje lavet af vand. Spreewald er skabt af Spreeflodens forgreninger, men det er også et enestående kulturområde, hvor sorberne et gammelt slavisk folk har skabt et særpræget vådområde om til frugtbart bondeland.

Prøv en tur i Spreewald-”kahnen”

I århundreder er alt i Spreewald blevet fragtet rundt i fladbundede kahn (både), der bliver staget frem ad et mylder af vandveje. Sådan kommer posten rundt, og sådan kan du også komme rundt. Ved små havneanlæg står bådsmænd flere steder i Spreewald klar til at tage gæster med på kahnture næsten uanset årstiden. Undervejs kan du varme dig under tæpper og få en kop varm te, kaffe, kakao eller glühwein. Turene går i mageligt tempo rundt mellem huse og små landbrug, der dyrkes økologisk. Den største af kahnhavnene er Lübbenau.

Kør langt på Spreewalds agurker

Der er ikke mange veje i Spreewald, men cykelstier er der, for eksempel den 260 km lange Gurgenradweg, der er skiltet med en agurk på cykel. Ruten fører dig gennem det idylliske landskab ved vandet, hen over skyggefulde skovstier og forbi græssende får og snadrende ænder på engen. Gurkenradweg kan deles op i 6-8 etaper, eller I kan tage den bid, der passer bedst til lige netop jeres familie. I kan planlægge det hele selv eller købe jer til en tur med bagagetransport og forudbestilt overnatning.

Du kan læse mere om ferie i Spreewald her.

Vidste du at…

Spreewald og „Spreewaldgurken“ (agurker fra Spreewald) er to uadskillelige ting? Du vil opdage hvorfor, hvis du tager en tur på cykelruten „Gurkenradweg”. Her kommer du forbi nogle af de sylterier, der har gjort syltede asier fra Spreewald til en delikatesse, der er kendt i hele Tyskland. Læs mere om Spreewaldgurken her.

Overnat i husbåde på Gräbendorfsøen

Ikke langt fra Spreewald ligger den smukke sø, Gräbendorf See. Der er tale om et meget smukt søområde, hvor sjældne måger har slået sig ned. Søen er kendetegnet ved den fine sandstrand, vandets fine farvenuancer og de forskellige rekreative muligheder. Særligt karakteristisk for søen er imidlertid den flydende ferieform, fordi historien om de flydende huse for mange år siden begyndte lige her.

Her har husbåde i årtier været en populær ferieform og bliver det mere og mere. Man sejler i dagtimerne og sover om natten, hvor man kan lade sig vugge i søvn og sove til vandets rolige bevægelser. For dem, der lider af søsyge, kan man naturligvis også sove på land. Ferieformen egner sig fortrinligt til en familieferie for 4-6 personer men også til en vennegruppe.

Möwe 1 og Möve 2 (Insider Travel Club) er netop et koncept, som består af smukke husbåde med komfortable møbler i et moderne design. De kan også kaldes ’flydende sommerhuse’, som kombinerer charmen ved en husbåd med de nyeste tekniske krav i et moderne design. En ferie på en husbåd er en ekstraordinær maritim familieferie.

Pontonerne tillader midlertidigt flere personer ombord end det antal, der bor der, hvilket muliggør sociale middage og større sammenkomster.

Sejltur i kano eller SUP

Vil du helst selv bestemme farten, kan du tage familien med på vandet i en kano eller på SUP (stand up paddling). I kan tage af sted på en kort dagstur eller tage en længere ferie, hvor I overnatter undervejs og kommer helt ned i gear, mens I padler jer frem gennem det meste af Spreewald. Det er ferie for hele familien.

Vil man have en pakkeløsning til smukke Spreewald, tilbydes en række forskellige ture rundt i UNESCOs biosfærereservat. Her kan man tage hele familien og sammen sejle gennem og samtidig udforske Spreewalds unikke naturlige landskab i alle dets facetter og aktivt nyde roen, flora og fauna. Man padler individuelt mellem landsbyerne Lübben, Lübbenau og Burg.

Tropical Islands – Stort vandland i Nordtyskland

Kun 60 km syd for Berlin finder du et af de største tropiske badelande i Nordtyskland - det 66.000 m2 store vandland, Tropical Islands. Det store vandland byder blandt andet på udfordrende vandrutsjetårn, en tropeby med restauranter, butikker og barer, legeplads for børn og wellnessafdeling for voksne. De mange muligheder gør, at Tropical Islands ikke kun regnes for et af de største tropiske badelande i Nordtyskland – men også et af de bedste. I det kendte vandland er vejret dejlig varmt året rundt. Vandet er lunt, sandet er silkeblødt og regnskoven fuld af fuglefløjt og eksotiske planter. Der er altså ikke langt til et sjovt vandland i Nordtyskland, hvis du er på ferie i Berlin med familien. Og er en enkelt dag ikke nok, så er der naturligvis gode muligheder for at overnatte på hotel, i hytte eller i en lodge på stranden inde i Tropical Islands eller udenfor i hytter eller camping. Det store vandland i Nordtyskland byder altså på masser af muligheder for hele familien.